Enighed om vigtige pointer i klimapolitikken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Peter Bjerregaard kommer med en veldrejet retorisk bortledningsmanøvre her i avisen (16/12), men kommer nok uforvarende til at bekræfte mine pointer. Det skal han have tak for.

Baggrunden er, at Bjerregaard på TV 2 News kaldte omkostningerne ved klimapolitik for ”peanuts”, hvilket jeg anfægtede i et indlæg her i avisen (10/12). Bjerregaard henviste til FN’s klimapanels vurdering, at den grønne omstilling, der skal til for at holde temperaturstigningen under 2 grader, vil koste 0,06 pct. af bnp-væksten årligt. Det lyder umiddelbart ikke af særlig meget, hvilket formentlig var pointen.

Men de 0,06 pct. er en reduktion af væksten, så hvert eneste år bliver omkostningen højere og højere.

Som at drive folkeskolen

Derfor vil den klimapolitik, som Bjerregaard henviser til, komme til at koste Danmark i størrelsesordenen 40 mia. kr. om året i 2040. Det svarer til hele omkostningen til Danmarks folkeskole. Det tal accepterer Peter Bjerregaard, men nævner ikke, om han stadigvæk betragter det som peanuts. Jeg er glad for, at han ikke længere væver rundt med 0,06 pct., men accepterer at sige omkring 40 mia. kr. om året i 2040.

I stedet, siger Bjerregaard, skal vi sammenligne omkostninger ved at bekæmpe klimaforandringer med de ekstraomkostninger, der er ved ikke at gøre noget. Jeg kunne ikke være mere enig, og igen tak til Peter Bjerregaard for at understrege, hvad jeg har pointeret i nu 16 år.

Vildt overdrevne tal

Peter Bjerregaard skriver helt korrekt, at omkostningen ved klimaforandringer omkring 2070 vil være mellem 0,2 og 2 pct. af bnp ifølge FN’s klimapanel. Han prøver desværre også at få presset nogle meget højere tal ind fra den politisk bestilte og overordentlig kritiserede Stern-rapport.

Det er selvfølgelig misvisende, når FN’s klimapanel netop har set på alle de økonomiske vurderinger, inklusive Stern, og fundet, at Sterns tal er vildt overdrevne. Så lad os tage udgangspunkt i FN’s klimapanels tal.

Når man så ser på sammenligningen, er omkostningerne for klimapolitikken, som FN (og Peter Bjerregaard) anslår det, omkring 3,6 pct. af bnp i 2070. Men klimapolitikken vil kun forebygge en ganske lille del af de maksimalt 2 pct. af bnp i omkostninger, som klimaforandringerne forårsager, fordi klimapolitikken kun vil skære en del af temperaturstigningen. Klimapolitikken vil formentlig forebygge skader for mindre end 0,5 pct. af bnp.

Ineffektive politikker

Klimapolitikken koster altså mange gange mere, end den hjælper klimaet. Peter Bjerregaards klimapolitik vil koste 3,6 pct. af bnp i 2070, mens den vil forebygge klimaskader for mindre end 0,5 pct. af bnp. Igen tak til Peter Bjerregaard for at hjælpe med at få den meget vigtige pointe frem.

Det hører også med til historien, at FN’s omkostningsvurdering forudsætter, at alle klimapolitikker er effektive, globalt koordinerede og har alle teknologier til rådighed. Uden disse helt usandsynligt optimistiske antagelser viser FN’s egne analyser, at omkostningerne vil blive mange gange større og gøre klimapolitikkerne endnu mere ineffektive.

Forandringer må ikke ignoreres

Det betyder ikke, at klimaforandringer ikke er et problem, eller at vi bare skal ignorere klimaforandringer. Det viser derimod, at vores foretrukne klimapolitik er alt for ineffektiv.

Vi skal i stedet bekæmpe klimaforandringer ved at investere i forskning og udvikling af de næste generationer af grøn energi, der kan udkonkurrere fossile brændsler på markedet.