Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israels forhandlingsvilje mødt af afvisning

Det er helt berettiget, når professor Bent Jensen i JP spørger, hvad Israel egentlig skal gøre for at få fred. Allerede i 1948 godkendte Israel FN’s delingsplan, der end ikke gav jøderne Jerusalem. Svaret var et arabisk militært angreb med det proklamerede formål at kaste jøderne i havet.

Carl Wiese hævder i Jyllands-Posten 11/12, at første betingelse for fred er israelske indrømmelser, men sådanne indrømmelser er for længst givet. Også i nyere tid har Israel således fremsat omfattende og konkrete tilbud. Det skete således under forhandlingerne med præsident Clinton som mægler i Washington og Taba.

Her tilbød Israel som bekendt 97 pct. af Vestbredden med Øst-Jerusalem til palæstinenserne. Hertil kom 30 mia. dollars som kompensation til palæstinensiske flygtninge. Tilbuddet blev afvist af Arafat, der i stedet startede en intifada.

I 2005 rømmede Israel Gaza. Svaret blev som bekendt en regn af raketter mod Israel. Siden 1991 er der ikke bygget en eneste ny bosættelse på Vestbredden. Israel har som Wiese vel må vide sluttet fred både med Jordan og Egypten. Hvad mere skal Israel gøre?

Fathi El-Abed skriver i Jyllands-Posten 11/12 om ”det palæstinensiske fredsinitiativ” i 1988. Hvad tænker manden dog på? Det var i 1988, at Hamas vedtog det program, hvor man udtrykkelig nægter Israel retten til at eksistere. Ikke just noget fredsinitiativ.

Det ville imidlertid være interessant, hvis Fathi El-Abed kunne fortælle under hvilke forudsætninger de palæstinensiske ledere ville være villige til at slutte fred med Israel. Hidtil har vi ikke hørt noget konkret fredsforslag fra palæstinensisk side. Så professor Bent Jensens spørgsmål er stadig ubesvaret, hvad er det man vil have, at Israel skal gøre?

I alle årene fra 1948 til 1967 var Vestbredden under jordansk kontrol, medens Gaza hørte under Egypten. Hvis man fra arabisk side havde ønsket det, kunne man for længe siden have oprettet en selvstændig Palæstina-stat. De israelske tilbud i 2000 og 2001 muliggjorde ligeledes en Palæstina-stat. Hvorfor skete det ikke? Hvis man følger med i de palæstinensiske medier, er svaret indlysende. Man ønsker ikke fred med Israel. Man ønsker at udslette Israel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.