Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

De nyresyge fastholdes på venteliste

Hver 10. dansker vil gerne donere en nyre anonymt til en fremmed person, mens de selv er i live, viser en ny befolkningsundersøgelse, som Foreningen 7Liv står bag.

Det er et overraskende højt tal, og det er meget glædeligt, at så mange danskere gerne vil give nyt liv til en nyresyg medborger og dermed medvirke til at opfylde en af 7Livs målsætninger: oprettelsen af en anonym nyredonorbank, så den lange venteliste til nyretransplantationer kan blive nedbragt.

En ordning, der fungerer uproblematisk i Sverige og England, og som i begge lande har ledt til flere levende nyredonationer, men som i dag ikke er mulig i Danmark.

347 nyresyge står pt. på venteliste til at få en ny nyre. De henslæber en tilværelse i dialyse placeret på livets sidelinje, mens de venter på et livgivende organ, der kan give dem et normalt liv igen. Sådan var det for min søn, førend jeg selv kunne give min nyre til ham i 2001. Ud af de 32 danskere, der døde på venteliste i 2013, var de 22 nyrepatienter.

Derfor skulle man tro, at de danske sundhedsmyndigheder ville have interesse i at fremme alle de initiativer, der kan nedbringe ventelisten, herunder anonym nyredonation. Men ak, det har ingen interesse hos Sundhedsstyrelsen.

Ikke nok med at enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviser idéen i jyllands-posten.dk’s dækning af undersøgelsen 8/12. Han er citeret for at sige, at det i etisk forstand er bedre at bruge en nyre fra en afdød end at bruge en nyre fra en levende, fordi den afdøde har et ønske om at donere, og en afdød donor derfor ikke skader nogen, men gavner alle.

Det er en rystende og beskæmmende udtalelse fra Søren Brostrøm, der burde have lige så megen indsigt, som han har magt over organdonationsområdet i Danmark. Sundhedsstyrelsen mener dermed, at det i etisk forstand er bedre at have nyresyge danskere placeret på venteliste med en lav livskvalitet til følge end at få dem transplanteret gennem levende donorer. Så må de bare vente i mange år på, at telefonen endelig ringer, og man siger, at der er en afdød nyre til dem. Er det virkelig Sundhedsstyrelsens holdning?

Etisk diskussion

Antallet af danskere, der erklæres hjernedøde, og hvis organer kan anvendes til transplantation, er stort set konstant. Den eneste mulighed for at nedbringe ventelisten til nyretransplantationer er derfor gennem levende donationer. Nyrer fra levende donorer virker tilmed bedre og længere end nyrer fra afdøde donorer. Og er der noget uetisk ved, at en far, mor, søster eller bror donerer en nyre til et familiemedlem, eller har de ikke ønsket at donere lige så meget som den afdøde donor?

Sundhedsstyrelsen gør dermed organdonation til en etisk diskussion i stedet for en sundhedspolitisk opgave. En opgave, der sikrer livet for dem, der lever med en livstruende sygdom. Et behandlingstilbud, der kun kan tilbydes, når der er nok organer til rådighed. Derfor er der brug for, at danske sundhedspolitikere gør op med Sundhedsstyrelsens bagstræberiske holdning, så vi kan få gennemført mange flere levende nyredonationer i Danmark – også gennem anonym nyredonation.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.