Grønne råd er dyre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da FN’s klimapanel for nylig præsenterede sin synteserapport i København, trak det – ikke overraskende – mange overskrifter. En af de mere overraskende historier var, at det ”kun” vil koste 0,06 pct. af årlig BNP-tilvækst at bekæmpe klimaforandringer og holde temperaturstigningen under 2°C. Magasinet Ræsons klimaredaktør, Peter Bjerregaard, var på TV 2 News og forklarede seerne, at det derfor kun koster ”peanuts” at gøre noget ved klimaforandringerne.

0,06 pct. lyder umiddelbart ikke af særlig meget, hvilket formentlig er pointen. Men de venlige klimaforkæmpere glemmer at fortælle, at de 0,06 pct. er en reduktion af væksten, så hvert eneste år bliver omkostningen højere og højere.

Det er lidt teknisk, men det, IPCC siger, er, at den økonomiske vækst bliver 0,06 pct. mindre hvert år, hvis vi gennemgår den grønne omstilling, der kræves for at holde temperaturstigningen under 2°C.

1,14 mia. kr. i 2015

I runde tal er Danmarks BNP i 2014 i omegnen af 1.900 mia. kr. Lad os bare antage, at Danmarks BNP i konstante priser vokser med 1 pct. de næste mange år – hvis væksten viser sig at være større, bliver de klimapolitiske omkostninger endnu større. Det betyder, at Danmarks BNP i 2015 ville stige til 1.919 mia. kr. Med den grønne omstilling, som klimapanelet foreslår, vil væksten kun blive 0,94 pct. eller ca. 1.918 mia. kr. Det vil sige, at vi bliver 1,14 mia. kr. mindre rigere end ved en vækst på 1 pct. Det er ikke verdens undergang, men svarer trods alt til de ekstramidler, der er afsat på finansloven for 2015 til mere sundhed, flere pædagoger og afskaffelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

I 2016 vil vores BNP med klimapolitikken stige til 1.935,9 mia. kr. Uden klimapolitikken var BNP steget til 1.938,2 mia. kr. Det vil altså sige, at klimapolitikken i 2016 vil koste os mere end 2 mia. kr. Det løber hurtigt op.

Omkring 2040 vil klimapolitikken have gjort os næsten 40 mia. kr. fattigere hvert år. Peanuts? Det svarer til udgiften i dag til folkeskolen.

I 2070 vil reduktionen i BNP på grund af klimapolitikken svare til de nuværende samlede danske sundhedsudgifter – hvert eneste år. Peanuts? Ja, det er det måske, hvis man ikke er så nøjeregnende med, hvor meget velstand der efterlades hos borgerne, og hvor mange penge der er tilbage til skoler, hospitaler, pleje og den slags.

FN’s klimapanel skriver ligeud i sin rapport, at omkostningerne ved klimapolitikken i slutningen af århundredet bliver ca. 4,8 pct. af BNP hvert eneste år. Når fortalere i stedet foretrækker at citere en reduktion i vækststigningen på 0,06 pct., er det teknisk korrekt, men i bedste fald overordentligt misvisende. I 2070 svarer det til en årlig omkostning for Danmark på over 100 mia. kr. Over hele århundredet kommer Danmark til at miste 7.500 mia. kr. eller næsten fire hele års BNP.

Usandsynlige antagelser

Derudover kræver FN’s omkostningsestimat, at alle klimapolitikker er effektive, globalt koordinerede og har alle teknologier til rådighed. Uden disse helt usandsynlige antagelser viser FN’s egne analyser, at omkostningerne vil blive mange gange større.

Global opvarmning er et problem, som vi skal gøre noget ved. Men lad os være ærlige om de forskellige politikkers omkostninger. Ingen er tjent med, at fortalere for dyre her og nu-løsninger slår omkostninger på 7.500 mia. kr. hen som ”peanuts” ved henkastet at referere til en misvisende vækstreduktion på 0,06 pct.