Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Giv sproget et sundhedstjek

Vi har hårdt brug for en strategi, der kan redde et udpint skriftsprog, og lad den strække sig langt ind i de professionelle kommunikationsfora.

Venstre stillede i en artikel i JP 27/11 krav om en national sprogstrategi. Her er grund til at kippe euforisk med kommaflaget, for især vores skriftlige dansk trænger i dén grad til en opstrammer. Venstres undervisningsordfører, Esben Lunde Larsen, bebudede, at strategien skal indebære et systematisk løft af niveauet i både dansk og fremmedsprog – fra første dag i folkeskolen til sidste dag på de videregående uddannelser.

»Der er folk, som går ud af vores universiteter uden at kunne sætte kommaer,« erkendte Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen. Partiet bakker op om sprogstrategien. Det er opløftende.

Nedslående er det til gengæld, at stavesjusk og grelle tegnsætningsfejl ikke stopper ved universiteternes udslusningsdøre. Lav et sprogtjek blandt professionelle, der lever af at udtrykke sig på skriftligt dansk. Det er rystende – også her står det sløjt til med retskrivningen.

Nyhedsbrev med grelle fejl

Jeg oplevede det for nylig, da jeg var til en event på en af landets store, offentlige kulturinstitutioner. Tegnsætningen haltede fælt i teksterne i det trykte program, som blev solgt i forbindelse med opførelsen. Her var ikke tale om enkelte kommaer, som var smuttet i kampens hede. Nej, det var tydeligt, at redaktøren reelt ikke beherskede helt almindelig grammatisk kommatering.

I en venlig mail gjorde jeg stedets kommunikationsansvarlige opmærksom på problematikken. Hun svarede, at man på institutionen har stort fokus på vigtigheden af ordentlig korrekturlæsning. Få dage senere modtog jeg deres elektroniske nyhedsbrev. Det rummede grelle sprogfejl.

Kommunikationsafdelinger tilknytter altså folk, som ikke mestrer at udtrykke sig korrekt på skriftligt dansk, og som tilmed sjofler korrekturlæsningen. Det stinker og ses ikke tilsvarende i andre sektorer.

Accept af det middelmådige

For sjov kan man drage paralleller til et par andre fagområder: Ville vi f.eks. bryde os om, at hospitalerne ansatte kirurger, der fejler, når de fører kniven?

I de professionelle symfoniorkestre er der anderledes afregning ved kasse ét i ansættelsesproceduren. Den, der blæser eller stryger gale toner ved et prøvespil om en opslået stilling, kommer slet ikke i betragtning til jobbet. I den skriftlige kommunikationsverden, hvor tekster leveres og publiceres i højt tempo hele tiden, er man large med at lade uheld passere. Stoltheden ved at producere materialer uden fejl er overstreget af en accept af det middelmådige. Man burde stille krav til kommunikationen og placere den sproglige overligger langt højere.

Sproglig kamikaze

Midt i stormen af sms’er og hurtige statusopdateringer på sociale medier som Facebook er vi blevet sprogignoranter. Her er det nærmest smart at sløse med tegnsætning og stavning. På mediet Twitter har man som afsender af en nyhed kun 140 tegn til sin rådighed. Det tvinger decideret skribenten til sproglig kamikaze.

Hvorfor giver kommunikationen på de hastige onlineplatforme os carte blanche til at sjuske med sproget? Efterhånden er en Facebook-opdatering på formfuldendt dansk mere undtagelsen end reglen.

Sjusk på andre fronter?

Selv ærgrer jeg mig, når jeg modtager en mail, læser et blogindlæg eller ser en statusopdatering på et socialt medie fra en afsender, der har glemt de grammatiske kommaer eller har jasket med sproget på anden vis. Jeg får en mistanke om, at personen også sjusker fagligt på andre fronter.

Vi har hårdt brug for en strategi, der kan redde et udpint skriftsprog. Lad strategien strække sig langt ind i de professionelle kommunikationsfora. Sammen skal vi stille krav om et sundere sprog.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Instruktører, skuespillere m.fl. vil værne om det danske: Lad streamingtjenesterne betale ved kasse 1
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen | Christina Rosendahl, formand for Danske Instruktører | Nikolaj Scherfig, formand for Danske Dramatikere | Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund
Kan det passe, at store, udenlandske mediekoncerner ikke skal bidrage til dansk indholdsproduktion?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Du er blandt venner i en boghandel

Mikael Jalving
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden.
Annonce
Annonce
Biler
Nummer 2: Klassens smukkeste SUV satser på høj komfort
Volvo XC60 er på mange områder en imponerende fin konstruktion, hvor komfort og sikkerhed er i højsædet. Samtidig er designet så vellykket, at det næppe kan gøres bedre. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her