En fredsproces kræver ansvar

At verdenssamfundet aktivt skal presse de palæstinensiske ledere til at tage afstand fra drab og terror, er oplagt, og her kunne tilbageholdelse af økonomiske midler være et pressionsmiddel og et synligt aktivistisk politisk pres være oplagt.

Opskriften er genkendelig, hele den apartheidtænkte drejebog ”Boykot Israel” er jo under politisk udfoldelse, men faktum er, at palæstinenserne har opnået en politisk særstatus som fredede, så de friholdes fra ansvar.

Negativ fokusering på Israel

Jeg håber inderligt, at bl.a. den danske udenrigsminister nu indser, hvad hans ensidige negative fokusering på Israel er med til at understøtte, og at den evindelige hetz og nedgørelse af Israels behov for sikkerhed og behovet for en reel partner for fred skal tages alvorligt.

Det eneste, som EU og Vesten har opnået ved ensidigt at presse Israel i forhold til en tostatsløsning, er vold og mere vold samt hæmningsløse krav på ejerskab og udelukkelse af jøder fra bl.a. områder i Jerusalem, der ellers burde være en åben by for alle.

Hylder mord på jøder

Logikken er, at alt er tilladt, når jøder er målet, og EU og Vesten ser den anden vej.

Faktum er jo, at netop Abbas, som har EU og Vestens støtte, opfordrer til vold og apartheid mod jøder, og faktum er, at volden eksploderer i bl.a. Jerusalem, og faktum er, at EU og Vesten understøtter dette ved at tie og ikke lægge et hårdt og synligt politisk pres på de palæstinensiske ledere, der er ansvarlige for denne volds-/drabsspiral.

Igen viser begivenhederne, at der for nuværende ikke er en logik i en tostatsløsning med Hamas i Gaza, der hylder drab og mord på jøder, og Abbas på Vestbredden, der støtter vold og apartheid mod jøder.