Journalistisk Venstreparti slår til igen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den Korte Avis har på mindre end tre år oplevet en meget stærk læserfremgang. I oktober besøgte 1,3 mio. brugere avisen (ifølge Google Analytics). Det har udløst meget voldsomme reaktioner fra kredse, der ikke bryder sig om avisens succes. Man forsøger bl.a. at få fjernet avisens mediestøtte.

Angrebene på DKA kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti.

En stor del af angrebene på DKA er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i JP 15/11, der bringer en meget aggressiv kritik af DKA. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger. På DKA ville vi ikke drømme om at levere et journalistisk produkt, der sank så lavt. Vi skal give nogle eksempler nedenfor.

Forklaringen på dette stykke deprimerende journalistik ligger formentlig lige for: JP er hårdt presset, mens læserne strømmer til DKA, til trods for at vi kun har en lillebitte brøkdel af JP’s ressourcer til rådighed. JP er gået i panik over DKA’s succes.

JP deler problemer med andre trykte aviser. Det går rigtig skidt, og de fleste har svært ved at forny sig. De løsriver sig alt for meget fra den hverdag, som læserne befinder sig i. Nogle af disse aviser minder om Damernes Magasin i ”Matador”, der hænger fast i gamle vaner og snobberier og prøver at tryne fornyeren Mads Skjern. DKA er en opkomling, der gør tingene på en ny og anderledes måde. Derfor skal den bekæmpes med alle midler.

Ikke noget kønt syn

JP vil gerne belære os om, hvordan man skal lave journalistik. Lad os så bruge JP’s egen artikel om vores avis til at tage et kig på, hvilken journalistik JP bedriver. Det er sandt for dyden ikke noget kønt syn. I artiklen møder man bl.a. den påstand, at »artikler fra bl.a. Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske blev stort set direkte kopieret af det nye medie« (altså DKA). Det oplyses, at vi bagefter var nødt til at betale for de kopierede artikler.

Man giver her ganske klart indtryk af, at DKA bevidst kopierede andres artikler. Sandheden er følgende: I avisens begyndelse havde vi et enkeltstående tilfælde, som vi ikke fangede. Der blev betalt, og det er ikke sket igen. Man må gå ud fra, at JP’s journalister kender denne sandhed. De laver tilsyneladende med åbne øjne en grov fordrejning af sagens rette sammenhæng. Det er altså sådan, JP laver journalistik. Og så vil man belære os andre.

Den arabiske fodboldklub

Næste eksempel: I artiklen 15/11 gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til DKA og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening. Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter.

Arabisk Kultur Forening driver både Fredens Moské og fodboldklubben. I september spurgte TV 2 Østjylland kulturforeningens formand, Khaled Mansour, hvad Fredens Moské og kulturforeningen mente om Islamisk Stat. Efter et døgns betænkningstid nægtede han at svare. Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

Men de to journalister fra JP, Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg, serverer en helt anden forklaring for læserne: Da fodbolddrengene så, hvad journalisten fra DKA tidligere havde skrevet, takkede de alligevel nej. Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte DKA.

Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af DKA’s referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet. Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad DKA var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk over for avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra JP har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere DKA. Og så får den ellers på alle tangenter: De to hævder, at vi skulle have sat fodboldklubben »i forbindelse med terrorister«. Det findes der intet belæg for i vores artikel. Vi har derimod i omtalen af Fredens Moské skrevet, at den ikke har villet tage afstand fra IS, hvilket er sandt. En bevidst fordrejning som den, artiklen her leverer, vil man ikke finde i DKA. Det overlader vi helt til JP. Og den vil belære os om, hvordan man skal lave journalistik. Det er slemt. Og det bliver værre endnu.

En nyhed blev ignoreret

Vi tager lige et sidste eksempel på DKA’s og JP’s omgang med virkeligheden. DKA bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskéen på Grimhøjvej i Aarhus (2/9). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til IS. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til IS, hvilket han svarede klart ja til. Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister. Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder JP. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV 2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke DKA, som lagde den stakkels talsmand noget i munden? Det samme skete, da TV 2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra IS. Ingen reaktion i de andre medier.

Lidt senere fik JP så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra IS. Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet. Det spørgsmål, som nu om dage er fuldstændig afgørende for at vurdere, hvor radikale folks holdninger til islam er. Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: »Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam«.

Der findes ikke nogen gyldig journalistisk forklaring på, at JP ignorerede det varme spørgsmål om Abdallahs holdning til IS. Den eneste tænkelige forklaring er politisk – det handler om politisk korrekthed. På DKA ville vi ikke drømme om at lave politisk korrekt censur af virkeligheden. Det er måske den største forskel mellem JP’s og vores forhold til journalistik. Manden, der lavede dette interview, var såmænd Thomas Vibjerg, den ene af de to journalister bag artiklen om DKA. Vi skulle hilse og sige, at vi ikke agter at lade os belære om journalistik fra en mand, der i så ringe grad er sin journalistiske opgave voksen. Vibjerg kan ses som et symbol på, hvor stærk en position Journalistisk Venstreparti i dag har fået på JP.

Lavrsen og Vibjerg spiller endnu et kort i deres artikel. De har fundet et par medieforskere, som ikke kan lide DKA. Jeg må indrømme, at jeg grinede højt, da jeg så, at den ene af disse forskere var en Mark Ørsten. Det var samme Mark Ørsten, der ved DKA’s start erklærede, at vi ikke havde en chance. Når sådan en type kritiserer os, føler vi os ret sikre på, at vi er på rette vej.

DKA er på ingen måde ufejlbarlig. Nogle af de konkrete kritikpunkter mod avisen har en pointe. Vi er således selv nået frem til, at historien om overfaldet på to soldater fra Varde Kaserne, som der flere gange er henvist til, var klart for hårdt trukket.

Jyllands-Posten svarer:

DKA skriver, at den blot i et enkeltstående tilfælde har kopieret andre mediers artikler.

Svar: I foråret 2013 kørte Dansk Journalistforbund et større sagskompleks mod Den Korte Avis grundet brud på ophavsretsloven. Der blev indgået forlig. DJ oplyser, at der var tale om »en række artikler og fotos anvendt i strid med ophavsretsloven«.

DKA skriver, at JP videregiver falske forklaringer på, hvorfor fodboldklubben AKF ikke ville lade sig interviewe af DKA.

Svar: Bestyrelsesmedlem i AKF Mohammed Halloum oplyser, at klubben takkede nej til et interview, efter at bestyrelsen havde researchet på den pågældende journalist fra DKA. Denne oplysning videregiver JP.

DKA har den 2. september 2014 et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for Grimhøjmoskéen i Aarhus. I dette interview tager han ikke afstand fra Islamisk Stat. DKA anklager JP for at have ignoreret denne udtalelse.

Svar: Jyllands-Posten ignorerede ikke denne udtalelse. Samme dag – den 2. september 2014 kl. 23.00 – publicerede JP Aarhus artiklen: »Grimhøj-talsmand: Vi kan ikke dømme Islamisk Stat«. I denne artikel får Fahdi Abdallah spørgsmålet: »Støtter I IS?«

Redaktionen