Vi savner organdonorer
EU’s organdonationsdag i dag er en god lejlighed til at gøre status på de paradokser, der er forbundet med organdonation i Danmark: Paradokset i, at 87 pct. af os siger, at vi er positive over for organdonation, samtidig med at det kun er knap 21 pct., der har tilmeldt sig donorregistret.
Paradokset i, at mennesker dør, mens de venter på et organ, samtidig med at raske, livgivende organer ikke bliver brugt, når de kan. Ved udgangen af 2013 ventede 421 danskere på et nyt organ. Samme år døde 32 danskere på venteliste, og vi havde det laveste antal afdøde donorer de seneste 10 år.
Alligevel har spørgsmålet om organdonation i lang tid ikke været en politisk prioritering. Debatten har primært handlet om etikken for de afdøde i stedet for praktikken i at holde de levende i live.
Organdonation er ikke bare en etisk diskussion. Det er en sundhedspolitisk opgave. En opgave, der sikrer livet for dem, der lever med en livstruende sygdom. Et behandlingstilbud, der kun kan tilbydes, når der er nok organer til rådighed. Derfor er der brug for politisk handling. Derfor er der brug for ikke bare mere, men bedre oplysning for at få flere danskere i donorregistret.
Det er positivt, at den nationale handlingsplan for organdonation, der blev vedtaget i juli i Folketinget, endelig gør noget ved det underprioriterede sundhedsområde.
Der er mange gode intentioner i handlingsplanen: Vi vil fremover blive spurgt, om vi vil være donorer, når vi logger ind på offentlige hjemmesider, der vil blive større fokus på at identificere mulige donorer på sygehusene og på at få flere levende donorer, og vi vil få en årlig organdonationsdag.
Overordnet mangler der målsætninger for, hvordan vi både får donationsraten op og får flere danskere i donorregistret. Ligesom det ville have været et stærkt initiativ at kræve, at alle skoler og gymnasier skal undervise i organdonation, så vores ungdom bliver tilskyndet til at tage stilling til organdonation på et oplyst grundlag og får aflivet de sædvanlige myter.
For bedre oplysning vil give flere donorer, som i sidste ende vil give flere organtransplantationer til de mennesker, som enten dør på ventelisten, eller som nyresyge venter i mange år placeret på livets sidelinje, mens de venter på det telefonopkald, der fortæller, at der er en nyre klar til dem.