Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Der er forskel på religiøse symboler

Artiklens øverste billede
Dansk Folkeparti ønsker tørklædet forbudt i skoler og andre offentlige institutioner, som man også har gjort det i Frankrig. Arkivfoto: Gorm Branderup

Er det muslimske tørklæde og den jødiske kippa to sider af samme sag? Er en kasket og et tørklæde det samme – og hvad med et tørklæde og en turban? De mennesker, der mener, at der ingen forskel er, er de samme mennesker, som vil reducere det muslimske tørklæde til 20 gram stof – noget i sin essens fuldstændig ubetydeligt.

Enhver, der har fulgt debatten om hovedtørklædet, vil kunne se, at alene den opstandelse, som Dansk Folkepartis tanker om et forbud mod hovedtørklædet i folkeskolen har affødt, viser, at der er tale om langt mere end 20 gram stof.

Muslimske fundamentalister kæmper for hovedtørklædet, som var det for selve deres eksistens. Imens erkender herboende jøder, at de ikke længere – i hvert fald i visse dele af Danmark – kan bære jødiske symboler.

Den seneste tids overgreb er ikke gået ud over muslimske kvinder, men over herboende jøder på grund af konflikten i Gaza. Vi taler her om overgreb mod en minoritet, som for en dels vedkommende har danske rødder helt tilbage i 1600-tallet.

Tørklædet bliver dermed et symbol på afstandtagen og isolation fra det omgivende samfund.

Det er vigtigt, at vi fastholder fokus på jøderne, som alene på grund af deres ringe antal er en langt mere udsat minoritet end de ofte højtråbende kronisk krænkede muslimer, der benytter enhver lejlighed til at springe ud af skabet som selverklærede ofre for diskrimination og racisme.

Kvindeundertrykkende

Det er fuldstændigt grotesk, at en importeret konflikt fra udlandet nu tvinger jøderne til at skjule deres religiøse identitet, som på ingen måde er missionerende, truende eller provokerende. Tørklædet derimod er og bliver kvindeundertrykkende – uanset om kvinderne så er ”frivillige” bærere af det eller ej.

Tørklædet er i de senere år i stadigt stigende omfang – særligt blandt yngre og unge muslimske kvinder – blevet et symbol på tilslutning til radikal islam – en tilslutning til et sharia-baseret system og en forestilling om, at muslimer er mere værd end ikke-muslimer.

Tørklædet er i slægt med burka, chador og niqab, og det udsender nøjagtigt de samme signaler om kvindens ufrihed og den manglende ligestilling mellem kønnene i islam. I mange områder med stor indvandrerdominans vælger kvinderne at gå med tørklæde for at undgå chikane fra selvbestaltede religiøse smagsdommere.

Andre unge muslimske piger vælger selv at tage tørklædet på som led i deres tilslutning til islamismen. Det er naturligvis paradoksalt og uforståeligt for mange danskere, at visse muslimske kvinder selv vælger at tilslutte sig et politisk program, som reducerer dem til andenrangsmennesker, men det er formentlig en funktion af, at unge muslimer i disse år samler sig om en ny identitet som del af det verdensomspændende muslimske fællesskab – den såkaldte umma.

Tørklædets symbolværdi

Mange unge muslimer bosiddende i Vesten ser ikke længere sig selv primært som f.eks. syrere eller marokkanere – og da slet ikke danskere – men ser sig selv som først og fremmest muslimer. Tørklædet bliver dermed et symbol på afstandtagen og isolation fra det omgivende samfund.

Det handler ikke om den enkelte kvinde, som bærer tørklædet, men om tørklædets symbolværdi.

Tørklædet står for undertrykkelse. Det står for apartheid mellem kønnene. Det står for en opdeling af samfundet i ”dem” og ”os”. Det står for en cementering af det muslimske parallelsamfunds eksistens og ødelægger integrationen.

Det står for islamismens fremmarch i Europa.

Man behøver blot at kaste et blik på de islamistiske fundamentalisters bersærkergang i Irak og Syrien for at erkende den trussel, vi står over for.

Derfor skal tørklædet forbydes i skoler og andre offentlige institutioner.

Det har man allerede gjort i Frankrig, og jeg ser slet ingen grund til, at vi ikke skal gentage succesen i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.