Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Forskelsbehandling er en nødvendighed

Artiklens øverste billede
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er initiativtager til den aktuelle diskussion om forskelsbehandling, så ikkevestlige indvandrere med muslimsk baggrund får sværere ved at komme ind i landet. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Inger Støjberg har igangsat en diskussion om, hvorvidt vi skal tage konsekvensen af de voldsomme problemer, vi oplever med at integrere en helt bestemt gruppe af borgere i samfundet og forskelsbehandle således, at ikkevestlige indvandrere med muslimsk baggrund får sværere ved at komme ind i landet.

Diskussionen har dog bevæget sig i en uheldig retning. ”On”-knappen på den politiske korrekthed er slået til, og vi står tilbage med en pseudodiskussion om, hvorvidt vi må forskelsbehandle. Danske politikere har således mere travlt med at diskutere, hvad de må og ikke må frem for det spørgsmål, som bør være det første, som en dansk politiker stiller sig selv: »Hvad er bedst for Danmark?«

Negative karakteristika

Det åbenlyse og absolutte svar på, hvorvidt vi må forskelsbehandle eller ej, er et definitivt ja. Vi gør det allerede i dag, når det kommer til immigration, og det er ethvert lands ret selv at bestemme, hvem der får adgang til landet og dets privilegier. Det har intet med ”apartheidlovgivning” at gøre, som talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah kalder det i Berlingske 28/7. Det handler nemlig ikke om hudfarve.

Det handler om Danmarks bedste, og når vi taler om indvandrere med muslimsk baggrund, er det gennemgående sværere at få disse til at bidrage positivt til det danske samfund. Vi har en gruppe af borgere, som lever isoleret, begår mere kriminalitet, er dårligere uddannet, arbejder mindre og trækker mere på de offentlige ydelser.

Vi har en gruppe af borgere, som lever isoleret, begår mere kriminalitet, er dårligere uddannet, arbejder mindre og trækker mere på de offentlige ydelser.

Disse negative karakteristika er udtalte ved én gruppe, som deler kultur og religion – problemet er kulturelt, og ikke at turde adressere dette, blot fordi man er bange for at forskelsbehandle, er simpelthen galimatias.

Nogle er velintegrerede

Nogen vil måske indvende, at jeg skærer alle muslimer over én kam. Til det skal siges, at jeg har flere muslimske venner, som jeg anser for yderst velintegrerede: De passer deres skolegang, de taler flot dansk og kender vores historie, og det samme gør deres forældre, som er aktive på arbejdsmarkedet.

De bidrager i alle henseender positivt til det danske samfund. Desværre må man blot konstatere, at det er fuldstændig evident, at det med muslimske indvandrere er langt sværere at opnå dette.

Mange forsøg er gjort

I virkeligheden lader det til at være sådan, at assimilation – eller blot integration – i det danske samfund er umuligt med den mængde af ikkevestlig indvandring, som vi tillader. Vi har gjort mange forsøg, og det samme har alle andre vestlige lande. Resultatet har været det samme alle steder og til alle tider.

Forskelsbehandling er derfor ikke blot en mulighed, men må anses som en absolut nødvendighed. Alternativet er fortsat masseindvandring fra lande, hvor borgerne tydeligvis nægter at tage del i det danske samfund, og hvor konsekvensen er, at vi aktivt importerer mere kriminalitet, mere utryghed og flere udgifter til offentlig forsørgelse – blot fordi vi ikke tør at forskelsbehandle.

Hvilken konvention?

Hermed svigter danske politikere deres ansvar over for Danmark, og den danske befolkning er handlingslammet af konventioner. Hvilken konvention siger egentlig, at man skal bringe sit eget land i uføre?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.