Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fællesskabet kræver hygge

Artiklens øverste billede

Globaliseringen har sat sit præg på verden på godt og ondt.

Da jeg kom til Danmark første gang for ca. 30 år siden, var det kun et fåtal, der krydsede landegrænser for at studere eller arbejde, og det foregik nogenlunde enkelt og ubureaukratisk, når jeg skulle have opholdstilladelse eller ombytte mit kørekort.

I dag er billedet mere kompliceret; på den ene side lukker lande over hele verden deres grænser for at undgå indvandring, mens de på den anden side kæmper om at tiltrække de dygtigste hoveder fra hele verden. Det skaber nogle mærkeligt skizofrene regler, som udlændinge, der kommer til Danmark, også oplever. Men reglerne er ikke det eneste mærkelige, man støder på, der er også det særprægede folkefærd: danskerne.

Dansk dobbelttydighed

Når man først møder danskerne, får man også en fornemmelse af en dobbelttydighed; på den ene side er de stolte over deres land og glade for, at nogle af os har valgt at komme hertil, på den anden side har de svært ved at tro, at nogen kunne have lyst til at slå sig ned her i landet. Man bliver nærmest modtaget med et: »Velkommen til Danmark. Hvornår tager du hjem?«

Hvis du følger mine råd, har du fundamentet for at blive en del af danskernes stamme.

Det er ikke uvenligt ment, men det er de færreste danskere, der bruger tid og kræfter på at opbygge et venskab med folk, som man forventer forlader landet igen inden for en overskuelig tidshorisont. Men ikke alle rejser igen.

Jeg har selv boet fast i Danmark siden 1987, af min egen fri vilje – og min kones. Nogle taler om, at danskerne skal være mere åbne og bedre til at tage imod udlændinge. Jeg synes ikke, det tilkommer mig at give danskerne råd om, hvordan de skal opføre sig. Som tilrejsende må jeg tage danskerne, som de nu engang er, og selv om jeg efter mange år i Danmark stadig opfatter mig selv som amerikaner, så tror jeg, at jeg efterhånden har fundet min ”indre hygge”, der gør det muligt at sætte pris på danskernes mange små særheder.

Det er særheder, som bl.a. giver sig udtryk i nogle sætninger, man næppe ville høre andre steder på kloden. F.eks. når de samler hænderne foran kroppen, dukker nakken let og med et bredt smil og forventning i stemmen siger: »Nu skal vi rigtig hygge os«.

Eller når de i ramme alvor hævder, at der er langt fra København til Aarhus, at der sandelig er stor forskel på en Carlsberg og en Tuborg, eller klassikeren over dem alle; at der ikke er noget, der hedder dårligt vejr. Der er heller ikke mange andre steder, hvor det første, folk kigger efter, når de går ind i en butik, er et sted, man kan trække et nummer til køen. Danmark er på mange måder et dejligt sted, men det kræver en del tilvænning.

Så hvis man skal kunne lokke kloge hoveder til fra hele verden, skal der arbejdes lidt med det; vejret, skatterne og sproget er jo ikke ligefrem en hjælp.

Og når de først er kommet, gælder det om at sikre, at de føler sig velkomne, for hvis de føler sig velkomne, er der meget større chance for, at de finder på at blive.

Man kan selvfølgelig også satse på, at de finder en partner her i landet, men det er nok ikke noget, man kan sætte i system.

Velmente råd

Lad mig afslutningsvis komme med nogle velmente råd til mine mere nyankomne fæller:

  • Lad være med at omregne priser til den valuta, du kender hjemmefra.
  • Lær at bruge kniv og gaffel samtidig.
  • Lær at sige »skål« på den rigtige måde.
  • Lad aldrig arbejde komme i vejen for dine ferier.
  • Lær at værdsætte de mange variationer af grå.
  • Og endelig; find din egen ”indre hygge”.

Det kan godt være, at du aldrig bliver en dansker i danskernes øjne, men hvis du følger mine råd, har du fundamentet for at blive en del af danskernes stamme og få del i den lykke og tryghed, der næppe findes magen til andre steder på Jorden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.