Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En dyr dansk skamplet

Artiklens øverste billede
Sommerhusgrunde vil blive væsentligt mere værd, hvis vi åbner for, at alle kan investere i dem. Arkivfoto: Gregers Tycho

I JP 6/4 havde Villi John Petersen et indlæg, der roser alt det skønne ved, at det kun er os danskere, der må eje sommerhuse i Danmark.

Han noterer selv, at hvis udlændinge kunne købe danske sommerhuse, ville priserne stige gevaldigt. Han forklarer det med, at der er så mange købedygtige tyskere, og at sommerhuspriserne på Sild går helt op til 100 mio. kr. Endvidere forklarer han det med, at hvis udlændinge først kan købe danske sommerhuse, vil de ligge øde hen i de udenlandske ejerforhold. Endvidere beklager han, at hvis der kommer flere udlændinge, der ejer danske sommerhuse, vil det sikkert også betyde, at vi med tiden skal gå på kompromis med vores strandmiljøregler, der er strammere end i andre lande.

Vi kan godt kalde det kedeligt, men det skaber vækst og velfærd.

Velstand i borgernes lommer

På nogle områder har han ret:

Vi kan blive rørende enige om, at danske sommerhusgrunde vil blive væsentligt mere værd, hvis vi åbner for, at alle i hele verden kan investere i dem i stedet for kun os danskere. Lad os sætte prisen til en værdiforøgelse over et par år på 20 pct. Lad os omregne det til kroner, og med 225.000 danske sommerhuse, der måske koster omkring 1 mio. kr. i gennemsnit, vil det svare til, at Danmark med ét bliver 45 mia. kr. rigere. Det er vel at mærke en velstand, som ryger lige ned i danske borgeres lommer, idet det jo er danskere, der ejer sommerhusene. At denne engangsgevinst er et enormt beløb og vil være et kæmpe bidrag til den danske velstand, behøver vi ikke betvivle.

Men vi vil ikke kun få engangsindtægter. For det er særdeles sandsynligt, at mange af disse udenlandske sommerhusejere også vil investere yderligere i at opgradere de ejendomme, de køber, og dette vil give en stærkt øget aktivitet for danske erhvervsdrivende, og også her er vi i milliardklassen – årligt.

Der vil formentlig være en del af de udenlandske sommerhusejere, der ikke ønsker at leje sommerhusene ud, og dette vil igen – med allerstørste sandsynlighed – skabe yderligere byggelyst i det danske sommerland, sådan at vi kan skabe endnu flere sommerhuse til flere ejere.

Ja, vi kan godt kalde det kedeligt, men det skaber vækst og velfærd. Igen i milliardklassen årligt.

Endelig kan vi diskutere, om vores ”strandmiljøregler” og regler for etablering af beboelse i kystnære områder netop ikke er alt for stramme.

Faktum er, at hvis der havde været de samme regler på eksempelvis Rivieraen, Mallorca, i den stockholmske skærgård eller bare i whiskybæltet, samt hundredvis af andre steder i verden, så var disse områder aldrig blevet så utroligt attraktive, som de er, med den livskvalitet, som de giver menneskeheden.

Brug for opblomstring

Endelig skal det nævnes, at en meget stor del af danske sommerhuse ligger i det såkaldte Udkantsdanmark, der om nogen har brug for den opblomstring, der ubetinget medfølger, hvis vi åbner for at lade alle mennesker kunne købe sommerhuse i Danmark. Og det er ikke kun lokalmiljøet, herunder især naturligvis håndværkere og entreprenører og turistsektoren, der vil blomstre op, det vil skattekassen også.

For med mere værdiskabelse og højere ejendomspriser vil der også være mere ejendomsbeskatning og dermed flere penge til at finansiere vores velfærdssamfund med.

Lad os prøve at sammenligne: Forestil dig, at virksomheder i Danmark kun måtte være danskejede? Nej, den går nok ikke. Hvad så med, at man skulle være dansker for overhovedet at få lov at bo i Danmark? Nej, det vil selv den alleryderste højrefløj nok heller ikke være med til, trods alt. Hvad så med, at man skulle være dansker for at få lov at være turist i vores land? Nej, det går nok heller ikke.

Sommerhusreglen er ikke kun en usædvanlig racistisk lov, der udstiller Danmark som et usympatisk og nationalistisk folk i udlandet. Den er også økonomisk tåbelig, og det noget så eftertrykkeligt. Lige direkte på danskernes egen pengepung.

Sommerhusreglen er en anakronisme i det 21. århundrede i Danmark. Det mærkelige er ikke, at en læser i Hjørring stadig ønsker at bevare den, men at et flertal i det danske folketing endnu ikke har fået afskaffet den.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.