Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Rusland har frit spil i sit interesseområde i Europa

Artiklens øverste billede
Russiske styrker på Krim marcherer forbi den den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu i baggrunden. Styrkerne fra de europæiske Nato-lande er i dag utilstrækkelige til at kunne skræmme Rusland. Foto: Vadim Savitsky, Russian Defense Ministry/AP

I forbindelse med Krim-krisen har især de nye Nato-lande tæt på Rusland og Ukraine udtrykt glæde over den beskyttelse, der ligger i medlemskabet af Nato. Den beskyttelse er imidlertid en sandhed med kraftige modifikationer, for så vidt angår de europæiske Nato-lande.

Dette forhold skyldes den omstændighed, at disse lande siden Murens fald har høstet fredsdividenden igen og igen med det resultat, at de militære styrker i dag er utilstrækkelige til at kunne skræmme Rusland og i øvrigt i et sådant forfald, at de europæiske styrker end ikke kunne løfte opgaven mod de dårligt udrustede libyske styrker i 2011.

Kun få nationer deltog

Ved indsatsen i Libyen var der desværre samtidig kun et meget begrænset antal europæiske nationer, herunder Danmark, der aktivt og offensivt bidrog til etableringen og opretholdelsen af den af FN besluttede no fly-zone, men uden kraftig støtte fra USA med de indledende angreb, efterretninger, våben og anden logistik, herunder lufttankning, var denne ”europæiske operation” ikke lykkedes.

Alle Nato-landene stemte i øvrigt for indsatsen, men som anført deltog kun få nationer aktivt. De nationer, der så til fra sidelinjen, ville formentlig gerne deltage, men de kunne ikke. De militære evner var ikke længere til stede.

Siden Murens fald har de europæiske nationer desværre nedrustet så meget, at de ikke længere selvstændigt magter at gennemføre en operation som den i Libyen.

Faldende forsvarsevne

Erkendelsen er vel, at de europæiske nationer siden Murens fald desværre har nedrustet så meget, at de ikke længere selvstændigt magter at gennemføre en operation som den i Libyen og langt mindre en evt. operation til beskyttelse af nye Nato-lande mod aggression fra Rusland.

Samtidig betaler USA nu næsten 75 pct. af Natos omkostninger til vor fælles sikkerhed mod 50 pct. under Den Kolde Krig, mens kun fire Nato-lande havde forsvarsudgifter i 2012 over de aftalte 2 pct. af bruttonationalproduktet – nemlig USA, Storbritannien,, Estland og Grækenland. Vi er således ved at miste evnen til at forsvare os selv i Europa.

Vi så allerede tegn på denne udvikling på Balkan i midten af 1990’erne, hvor Europa skammeligt måtte bede USA om hjælp for at rydde op i sin egen baghave i bl.a. Bosnien.

USA’s vigtigste interesser

USA med et voldsomt budgetunderskud kan ikke forventes fortsat at ville støtte de europæiske nationer i et EU, der har en større og bedre økonomi, når de vedvarende bidrager så lidt til egen forsvarsindsats.

En indsats i Europa mod en evt. aggression er altså i dag utænkelig uden deltagelse fra USA, uanset hvor meget Frankrig og England samt EU måtte føre sig frem. Endvidere taler EU’ energimæssige og handelsmæssige afhængighed af Rusland imod afgørende sanktioner mod landet.

USA er samtidig næppe alvorligt interesseret i Krim-krisen, da landets sikkerhedspolitiske interesser ligger i Mellemøsten bl.a. i relation til Iran- atomforhandlingerne og Syrien-konflikten, hvor Ruslands positive deltagelse er helt nødvendig, samt i Det Fjerne Østen, hvortil USA er ved at forlægge sin militære tyngde.

Symbolske sanktioner

Det amerikanske hangarskib, der stoppede op i Middelhavet, da konflikten var på sit højeste, er da også allerede fortsat til sine flystøtteopgaver i Afghanistan fra Det Arabiske Hav.

Der bliver formentlig derfor kun tale om symbolske sanktioner og flydeployeringer til og øvelsesvirksomhed i Nato-landene tæt på Ukraine og Rusland, mens Rusland fortsat vil have frit spil i sit interesseområde, som USA formentlig også ville kræve det i relation til f.eks. konflikter i Centralamerika.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen