Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmark, er det ikke hovedstaden i . . .?

Artiklens øverste billede
Med Vækstplan for Turisme og Oplevelsesøkonomi bliver der sammenhæng mellem det, som vi markedsfører Danmark på, og det, turisterne reelt oplever, når de kommer på besøg, mener Jens Wittrup Willumsen. Arkivfoto: Finn Frandsen

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fremlagde forleden regeringens Vækstplan for Turisme og Oplevelsesøkonomi.

Hver gang man investerer 1 kr. i markedsføring, kommer der 16 igen.

Der er tale om den mest ambitiøse plan på turismeområdet hidtil.

For første gang ligger der en plan, som rummer svar på mange af de store udfordringer, som dansk turisme står over for. Men der skal handles nu, og investeringerne skal følge med ambitionerne. For det er sidste udkald, hvis Danmark skal have del i den turismevækst, som landene omkring os oplever.

Regeringen skal have ros for at tage det helt nødvendige opgør med den måde, den offentlige turismeindsats er organiseret på. Vækstplanen lægger op til en ny fokuseret struktur, hvor investeringerne følger en fælles national turismestrategi. Dermed er fundamentet lagt til, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem det, vi markedsfører Danmark på, og det, turisterne reelt oplever, når de kommer på besøg. Sådan er det ikke i dag med den konsekvens, at turismeindsatsen ofte bærer præg af tilfældighedernes spil.

Blandt de andre ambitiøse forslag i vækstplanen finder man, at nye produkter skal udvikles, service og kvalitet skal have et markant løft, og oplevelserne skal gøres mere attraktive, synlige og bestilbare. Alle sammen gode forslag, som kan give turisterne en endnu bedre oplevelse. Og som kan skabe vækst og mange tusinde nye arbejdspladser i hele Danmark. Men disse initiativer kan ikke stå alene. Selv om om vi står klar med den bedste service og de bedste oplevelser, ændrer det ikke ved det faktum, at Danmark er en lille prik på verdenskortet.

Som formand for den nationale turismeorganisation med ansvaret for at markedsføre Danmark over for turisterne i udlandet, er jeg stærkt optaget af, om de mange gode initiativer i vækstplanen følges op af en øget markedsføring af Danmark i udlandet. Ellers er der en stor risiko for, at de gode intentioner for dansk turisme forbliver en velbevaret dansk hemmelighed. Så kan vi gå rundt herhjemme og udvikle turismeprodukter i verdensklasse. Problemet er blot, at der ikke er så mange andre, der ved noget om det. Og slet ikke de potentielle udenlandske turister, som vi så gerne vil have skal rejse på ferie hos os.

Ukendskab til Danmark

Selv om en Oscar-nominering af ”Jagten” er med til at sætte Danmark på verdenskortet, og Mikkel Hansens supermål mod Østrig har gjort de rød-hvide farver mere synlige i Europa, er det en kendsgerning, at kendskabet til Danmark som turistland fortsat er meget lavt i Europa og i særdeleshed i resten af verden. Man skal ikke langt væk fra Danmarks grænser, før man får spørgsmålet: »Danmark, er det ikke hovedstaden i …?«

Vi kommer ikke udenom, at det er gennem en målrettet markedsføring og en styrket international medieeksponering af Danmark, at vi øger kendskabet til vores land og derigennem skaber lysten til at blive turist i Danmark. Udvikling og markedsføring skal gå hånd i hånd, hvis vi vil skabe den vækst i erhvervet, som vi alle ønsker.

Nu ligger planen her, og vi glæder os til at komme i gang. Men hvis vi skal realisere de store ambitioner og indfri det potentiale, som dansk turisme rent faktisk har, kræver det for det første politisk vilje til at gennemføre de initiativer og skabe de rammer, som der er lagt op til i planen.

For det andet kræver det, at man både fra offentlig og privat side er villig til at investere de nødvendige midler, herunder til at sikre en massiv markedsføring af Danmark i udlandet.

Og for det tredje kræver det, at alle turismens aktører spiller med, er konstruktive og går ind i arbejdet med en indstilling om, at vi nu har muligheden for at realisere vækst i dansk turisme.

Omsætning på 82 mia. kr.

Dansk turisme har en omsætning på 82 mia. kr. og beskæftiger 119.000 fuldtidsansatte mennesker i Danmark. Hver gang, man investerer 1 kr. i markedsføring, kommer der 16 igen. Derfor fortjener erhvervet langt større opmærksomhed og interesse, end vi ser i dag. Men det kræver også, at vi i erhvervet gør os fortjent til det, at vi lægger særinteresser bag os og viser en reel vilje til at arbejde sammen, anerkender vores udfordringer og arbejder mod et fælles mål.

Nu har vi muligheden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.