Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvem taler datterens sag?

Datteren optræder som en ren biperson eller statist i Nils Malmros’ stærkt selvoptagede, livslange flirt med konen, som skildres i filmen ”Sorg og glæde”.

Artiklens øverste billede

Som gymnasielærer i bl.a. religion og oldtidskundskab har jeg sammen med mine elever været inde at se Nils Malmros-filmen ”Sorg og glæde”. Moderen dræber parrets ni måneder gamle datter med en kniv. Faderen mener ikke, at moderen har nogen skyld, eftersom moderen er maniodepressiv. Derfor tilgiver han hende.

Han får gennemtrumfet en behandlingsdom til hende uden den forvaring, som sindssyge børnemordere ellers tildeles. Den ansvarlige psykiater på Risskov Hospital meddeler i den forbindelse, at hun »næppe i overskuelig tid vil komme sig over den tragedie, der har ramt hende.« Ligesom faderen antager psykiateren altså, at moderen ingen som helst selvstændig del har i tragedien, men at den udelukkende skulle komme udefra.

Mest interesseret i skyldfri kone

Datterens røst er blevet helt kvalt af forældrene og den øvrige, velmenende danske borgerlighed.

Datteren optræder som en ren biperson eller statist i mandens stærkt selvoptagede, livslange flirt med konen. Ville han virkelig kunne tilgive på sin datters vegne? Næppe – for ikke at sige: Aldrig. Datteren er slet ikke blevet spurgt. Datterens røst er blevet helt kvalt af forældrene og den øvrige, velmenende danske borgerlighed.

Moderens skyld fortiet

Mediernes massive omtale af filmen er mærkeligt nok hidtil forstummet, når det kommer til at tale om moderens skyld for datterens bratte død. Uanset et helt knivskarpt subjektivt forsæt eller ej, skete drabet unægteligt uforanlediget på en fuldstændigt uskyldig, levende lille pige og kan objektivt derfor kun klassificeres som mord på egen datter.

Klaus Rifbjerg er den eneste i dansk offentlighed, der i sin anmeldelse mig bekendt hidtil har været mand nok til at kalde moderen i filmen for morderske. Af samme grund overfaldt filminstruktøren Christian Braad Thomsen ham verbalt, formentlig netop fordi Rifbjerg på dette punkt har ret, og fordi både Malmros og Braad Thomsen absolut vil undskylde det uundskyldelige, men det er sygt.

Hvis morderne virkelig er så syge at være uden ansvar, kan de nemlig ikke tilgives, for tilgivelse giver kun mening over for nogen, der trods alt er raske nok til at kunne have eller erkende et ansvar.

Tilgivelse for mordet

Børn og samfund bør altid skærmes mod mordere, om de er ansvarlige, ansvarsfri, ansvarsløse eller ej.

For filmen ligner faktisk så meget, at ingen offentligt har bebrejdet manden i filmen eller Nils Malmros selv at have tilgivet sin kone mordet på deres og sit eneste barn. Hans overjordisk ridderlige tilgivelse af sin kvinde kender ingen lov eller grænse, og det har han mindre beskedent lavet en hel film om. Tilgivelse kan nemlig ikke drives for vidt i det kulturkristne Danmark, forstår man også på venner som Braad Thomsen, og paradoksalt nok åbenbart slet ikke, hvis man er ateist.

Tilgivelsen har en grænse

Jo, tilgivelsen har faktisk en grænse, både i det officielle og uofficielle Danmark. Fædre, der dræber egne børn, forvares faktisk, og de tilgives næppe nogensinde af nogen i denne verden.

Ondskaben er bare slet ikke forbeholdt mænd, skønt nutidens Danmark p.t. fornægter denne børnelærdom fra bl.a. Oldtidens ”Medea”. For hekse findes virkelig, uanset om man nu vil kalde dem syge eller ej. Ondskaben er stadig virkelig og undertiden forsætligt fuldt til stede i verden, og vi er nødt til at skærme børnene mod den, ellers får den bugt med både dem og os. Både sindssyge fædre og mødre er farlige. De burde og bør aldrig have fuld forældremyndighed over børn. Men af det officielle, misforstået eftergivende Danmark tillades de faktisk stadig, netop alene fordi mødres tarv fortsat systematisk går forud for børns.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.