Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi kan bekæmpe depressioner online

Artiklens øverste billede
Region Syddanmark tilbyder fra den 1. december behandling for let til moderat depression over nettet. Modelfoto

Som samfund er vi desværre endnu ikke nået i mål med at kunne behandle en knækket sjæl på samme niveau som en brækket arm.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver hver femte dansker ramt af en depression i løbet af deres liv, men kun halvdelen får den nødvendige behandling.

Nogle mennesker med depressioner frygter stigmatisering fra omgivelserne og bærer derfor rundt med ondt i sjælen i det skjulte.

Det har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, for hvis en depression får lov til at udvikle sig, kan den i værste fald blive invaliderende, men tager vi en ny banebrydende metode til depressionsbehandling i brug, der inddrager internettet i tæt kontakt mellem patient, læge og psykolog, vil vi kunne behandle langt flere depressive danskere lige så effektivt og omsorgsfuldt, som når vi behandler en brækket arm.

Der er flere grunde til, at depressive ikke får den hjælp, de har brug for.

Nogle mennesker med depressioner frygter stigmatisering fra omgivelserne og bærer derfor rundt med ondt i sjælen i det skjulte. For andre er økonomi en barriere for at opsøge en psykolog, men med diskret behandling over nettet vil flere sætte sig foran computeren og lade sig behandle for deres depression, viser undersøgelser fra Sverige, som har udbudt internetpsykiatri siden 2005.

Skridtet er nemlig ikke nær så stort og overvældende som at gå til sin læge og få en henvisning til en psykolog eller en psykiater, og patienten har gennem hele forløbet kontrol over sin behandling. Samtidigt er internetpsykiatri langt mindre omkostningsfuldt, uden at det går på kompromis med kvaliteten af behandlingen.

Behandling i hjemmet

En anden fordel ved den diskrete internetpsykiatri er, at den er et skridt på vejen til at gøre psykiatrien kendt og nærværende i hverdagen.

Alle kan uden henvisninger fra lægen gennemføre et behandlingsforløb hjemme i stuen på de tidspunkter, som passer den enkelte.

På den måde bliver psykiatri lettilgængeligt for alle, og det kan hjælpe til at afmystificere psykisk sygdom og behandlingen af den. Et resultat som vil gavne både det enkelte menneske og samfundet, da det betyder færre sundhedsudgifter, færre sygedage og flere i arbejde.

Hjælp på nettet

Derfor starter Region Syddanmark med at tilbyde behandling for let til moderat depression over nettet fra den 1. december 2013 – og målet er at tilbuddet skal ud til hele landet. For virker en løsning godt i en region, giver det god mening at udbrede den til resten af landet.

Gennem Regionernes Sundheds-it deler vi vores erfaringer med internetpsykriatri med de andre regioner. Det sparer investerings- og udviklingsomkostninger og sikrer, at alle patienter i Danmark opnår de samme digitale fordele.

Og vi går ikke jomfruelige til opgaven: Internetpsykiatri er afprøvet forskellige steder i verden gennem de sidste 15 år, og vi kan derfor allerede i dag levere evidensbaseret behandling og udredning på specialistniveau. Resultaterne viser, at behandlingseffekten kan være lige så god som ved almindeligt fremmøde hos en psykolog.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.