Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Afrikas landbrug må ikke gå i fisk

Der investeres allerede voldsomt i Afrikas landbrugsjord. Investorerne er både mellemøstlige sheiker, danske bønder og kinesisk statskapitalisme. Arkivfoto: Sunday Alamba/AP

Produktion af fødevarer forudsætter et marked, men markedsmekanismer kan også ødelægge produktionen af bæredygtige fødevarer. Her er fiskeriet et godt eksempel, og erfaringerne fra fiskeriet er værdifulde i den aktuelle diskussion om bæredygtig vækst i Afrikas fødevareproduktion.

Øgede udenlandske landbrugsinvesteringer kunne være positive, men opgørelser viser, at kun 16 pct. af de seneste års investeringer har været i fødevareproduktion.

Sidste år modtog fødevareministeren et åbent brev fra danske organisationer, herunder Landsforeningen Levende Hav, der arbejder for et kystnært og skånsomt fiskeri. Brevet kritiserede EU's og Danmarks politik med fiskerikvoter. For at hindre overfiskeri har vi fiskekvoter, og disse kvoter blev i 2006 omsættelige. De kan købes og sælges.

Tab af havnemiljø

Konsekvensen er, at store fartøjer og kvoteselskaber opkøbte kvoterne, og spekulation i kvoter blev vigtigere end selve fiskeriet. Kvoterne blev hurtigt så dyre, at kun de store og deres banker kunne finansiere købet. Nu er kvoterne blevet samlet på få hænder, og bortset fra de fire store vestjyske fiskerihavne ligger de danske fiskerihavne næsten øde hen. I kølvandet fulgte tabet af levende havnemiljøer og tusinder af arbejdspladser i yderområderne, ligesom det også er blevet vanskeligere at skaffe skånsomt fiskede og dagfangede friske spisefisk.

Det er svært at ændre på denne koncentration, men nu er man allerede gået i gang med at finde ud af, hvordan fiskerisystemet kan blive mere bæredygtigt målt på både fisk og mennesker. I Island er man gået i gang med at føre 5 pct. af de omsættelige kvoter tilbage til kystfiskeriet. I Norge overvejer kommuner at tilbagekøbe kvoter til lokale fiskere, og i Danmark skal fødevareministeren nu præsentere en plan, som kan redde kystfiskeriet.

Handel med jord i Afrika

Udviklingsminister Christian Friis Bach kræver, at småbønderne i Afrika får individuel ejendomsret til deres jord. Et af ministerens argumenter er, at hvis småbønderne må forlade landbruget, vil skødet sikre dem penge for jorden. Han mener bl.a., at afvandring fra landbruget er nødvendig for at tiltrække investeringer og øge produktiviteten.

Men ligesom handlen med fiskekvoter blev vigtigere end fiskeriet, kan handlen med jord i Afrika blive vigtigere end produktionen af fødevarer.

Der investeres allerede voldsomt i Afrikas landbrugsjord. Investorerne er både mellemøstlige sheiker, danske bønder og kinesisk statskapitalisme. Diskussionen om landgrabbing er voldsom, selv om der har været færre afsluttede handler, end man frygtede for et par år siden.

Alt andet end mad

Øgede udenlandske landbrugsinvesteringer kunne være positive, men opgørelser viser, at kun 16 pct. af de seneste års investeringer har været i fødevareproduktion. Der investeres i bioenergi, og hvis det er fødevarer, går de i høj grad hjem til investorlande som Kina. Nogle køber kun jord i forventning om stigende jordpriser. Nogle vil fælde skov, andre gå på jagt. Det handler om alt muligt andet end mad.

Jo lettere jorden omsættes, des lettere får spekulanterne det. Risikoen er, at Afrika får gigantiske godsejere, mens presset på byerne bliver endnu større, og i forvejen vokser slummen i de afrikanske storbyer alt for hurtigt.

Afrikas bønder skal have rettigheder. Også rettigheder, der sikrer fælles ejerskab, for bønderne har brug for rettigheder over for et forældet høvdingesystem og kvindefjendske kulturer, men der må ikke gå fisk i Afrikas landbrug. Landbrug og fiskeri er for vigtige til markedssystemer, der sætter spekulation højere end bæredygtig fødevareproduktion.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Abort er et voldeligt og ukærligt valg
Margrete Joy Josefsen
Alle børn tilhører sig selv, og vi har ingen ret til at hindre et barn livet, blot fordi det kommer på et ubelejligt tidspunkt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her