Mens vi venter på sundhedsministeren
Selv om regeringen med sit sundhedsudspil ”Mere borger, mindre patient” lover de psykiatriske patienter ret til udredning og behandling, så mangler vi konkret handling fra sundhedsministeren.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen vil med sundhedsudspillet ”Mere borger, mindre patient” øjensynligt forbedre de psykiatriske patienters forhold. Således lover regeringen at skabe en »mere moderne psykiatri og sidestille psykiatrien med resten af sundhedsområdet.«
Det lyder godt.
Patienter med psykiatriske lidelser lever i gennemsnit 15-20 år kortere end andre.
Regeringen vil derfor indføre en ny udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter, så de får de samme rettigheder som patienter med fysiske sygdomme i forhold til adgang til behandling. Det lyder endnu bedre.
Virkeligheden er den, at psykiatriske patienter i Danmark desværre har fået mindre opmærksomhed fra politisk hold gennem en årrække, og at der samtidig har været prioriteret relativt færre midler til psykiatri fra centralt hold.
Det har medført, at de psykiatriske patienters rettigheder og behandlingsmuligheder i dag er væsentligt ringere end de somatiske patienters med blandt andet overdødelighed til følge.
Patienter med psykiatriske lidelser lever i gennemsnit 15-20 år kortere end andre.
Pakkeforløb i psykiatrien
I forbindelse med Psykiatriens Topmøde i januar 2011 og med udspillet om ”Kvalitet i Psykiatrien” fra 2011 har Danske Regioner sat gang i en positiv udvikling med fokus på kvalitet, herunder bedre diagnostik, ensartet udredning og behandling samt fokus på øget middellevetid. Her er et vigtigt element udarbejdelse og implementering af pakkeforløb i psykiatrien. De første pakkeforløb for ikke-psykotiske lidelser er implementeret pr. 1. januar 2013, og der er flere pakkeforløb på vej.
Det er afgørende, at vi får løftet kvaliteten af den vigtige behandling af psykiske lidelser hos vores medborgere.
Det er også lykkedes for regionerne – med variationer – at sænke ventetiderne betragteligt til både børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri, og det er vel at mærke sket i en periode med betydelig tilvækst af patienter.
Regionerne behandlede i 2011 godt 21.000 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, hvilket er en tilvækst på 165 pct. siden 2001. På samme tiårige periode steg antallet af patienter i voksenpsykiatrien med 25 pct. til 93.500 patienter i 2011.
Ved økonomiaftalen for 2013 blev der afsat 200 mio. kr. til at påbegynde en kapacitetsudbygning i psykiatrien med henblik på at forberede en indførelse af udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien. Det var vi enige om.
Nu hedder det sig i regeringens sundhedsudspil, at »der er store forskelle i tilrettelæggelsen af arbejdet og dermed et stort potentiale for en bedre kapacitetsudnyttelse, produktivitet og prioritering. De potentialer skal målrettet realiseres.« Det lyder mest som noget, regeringens embedsmænd har formuleret, og det er svært at læse på anden måde, end at der ikke følger en eneste krone med regeringens udspil i forhold til psykiatrien. Det hele skal finansieres af en bedre tilrettelæggelse af arbejdet og dermed en bedre kapacitetsudnyttelse, produktivitet og prioritering.
Jeg hilser et øget fokus på mere produktivitet og bedre kapacitetsudnyttelse velkommen, men det er da besynderligt, at sundhedsministeren går fra at ville opprioritere psykiatrien og ligestille den med somatikken til kun at ville prioritere inden for psykiatrien. Jeg savner handling fra sundhedsministeren. Der henvises i sundhedsudspillet til, at »regeringen i efteråret 2013 vil med udgangspunkt i Psykiatriudvalgets anbefalinger fremlægge en samlet og langsigtet plan for udvikling og prioritering af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom.«
Hvor er pengene?
Regeringens psykiatriudvalg er nævnt i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og har været i gang siden april 2012. Selv om det kan være fornuftigt at spørge alle interessenter til råds, er jeg bange for, at planen bliver mere langsommelig end langsigtet. Hvis regeringen og sundhedsministeren reelt ønsker at modernisere psykiatrien og sidestille patienterne med alle andre, så skal der mere end ord til. Der skal politisk handling og penge til.