Mere respekt og viden i debatten om ulve
Den dårlige tone og uvidenhed skader vores evne til at leve i fred og fordragelighed med den vilde natur.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Debatten om ulven i Vestjylland bidrager ikke til forståelse og respekt for naturen. Den har mere karakter af en hetzkampagne. Desværre har jeg gennem et langt liv med naturen som arbejdsplads registreret, at tonen bliver mere og mere hård.
Nogle mennesker viser ikke forståelse for naturen, og endnu værre er det, at myndighederne ikke har prioriteret at få opklaret dette overgreb på naturen – om ikke andet så for vores egen races skyld.
Diskursen bliver mere og mere i retning af, at vi mennesker tror, vi ejer og skal styre naturen.
Det gør mig meget bekymret og bedrøvet.
For når der i dagspressen males frygtelige billeder op af ulve, der er dødsensfarlige for mennesker, så ser jeg klare paralleller til dengang, da havørnen kom tilbage til Danmark. Dengang baserede tonen sig også på hysteri og uvidenhed. Ikke på viden og respekt.
Eksempelvis var der historier fremme om ørne, der tog små børn. Ja, bare for ganske nyligt så jeg en video på YouTube, der viser en ørn, der tager et barn ud af en barnevogn.
Senere kom det frem, at der var manipuleret med billederne – det hele var konstrueret. Men det fik de millioner af mennesker, der allerede har set videoen, jo ikke fortalt.
Overgreb
Tonen og skrækbillederne gavner bestemt ikke vores evne til at leve i fred og harmoni med den vilde natur.
Den fører til flere overgreb på vilde dyr, fordi mennesker dermed opbygger et had og en mangel på accept af naturens præmisser.
Som et eksempel ud af mange kan jeg nævne giftdrabet på et forældreørnepar i 2010 ved Odense Fjord.
Nogle mennesker viser ikke forståelse for naturen og endnu værre er det, at myndighederne ikke har prioriteret at få opklaret dette overgreb på naturen, – om ikke andet så for vores egen races skyld.
Det blev nemlig udført med noget meget effektivt gift, som kun kan købes i udlandet. Og havde et barn fundet det, så ville det højst sandsynligt have haft dødelig udgang.
Men myndighederne lader stå til – og nogle holder hånden over hinanden i denne sag.
Og ikke engang dusøren på 50.000 kr. fra Dansk Ornitologisk Forening har ført til afgørende spor i sagen.
Ulven forsvandt
Jeg frygter, at samme herskertrang og mangel på forståelse i forhold til naturen allerede er gået ud over ulven, der tidligere på året blev spottet af en politipatrulje i nærheden af Them: For pludselig var den væk.
En ulv forsvinder ikke bare, og jeg er sikker på, den er blevet skudt.
At ulven dybest set er blevet offer for en irrationel frygt, der er opstået af alle myterne om eksempelvis varulve og ”Rødhætte og ulven”. For virkeligheden ser helt anderledes ud.
Dyrene lever bare på deres egne præmisser i naturen – og de forsøger i virkeligheden at undgå kontakt med mennesker.
Men ligesom ørnene er ulve højst intelligente mytologiske dyr, der kalder på både fascination, frygt og nogle menneskers egoistiske trang til at ville kontrollere naturen.
Fatalt
Det bliver desværre og for ofte fatalt for de vilde dyr: Vilde dyr jager for at overleve. De har ikke muligheden for at gå i supermarkedet som du og jeg.
Og hvis vi mennesker ikke bryder os om de dyr, der ikke er hegnet inde eller tamme, så kan jeg ikke forstå, hvorfor vi tager på vandreture i vores nabolande, hvor ulven lever frit. Eller hvorfor vi tør tage i en dansk skov, hvor der er hugorme. Eller skovflåter, som er det farligste dyr i Danmark overhovedet.
Og hvis folk frygter den vilde natur, så må de jo blive hjemme i egen have.