Vi styrker både folkeskole og foreningsliv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er nogle gange godt at mærke, at vi stadig lever i et land med politiske forskelle og forskellige holdninger til foreningslivet. Jeg mener dog, at Liberal Alliance har misforstået flere forhold i deres indlæg om det frie foreningsliv, bragt i Jyllands-Posten 22/4.

Lad mig først slå fast, at der ikke er tale om en heldagsskole, som det nævnes flere steder i indlægget. Tværtimod er der tale om en ”helhedsskole”: En skole, der tager højde for helheden i barnets udvikling og har en helhedsorienteret tilgang til undervisningen. Det er regeringens ønske, at eleverne skal have en sammenhængende skoledag, hvor der er mere tid til forskellige aktiviteter. Det er netop her, at foreningslivet såvel som kulturlivet har mange gode ting at bidrage med.

Det frie foreningsliv rammes ikke

LA frygter, at foreningerne ikke vil forblive frie. Jeg kan berolige med at fortælle, at forslaget på ingen måde handler om at begrænse det frie foreningsliv, ligesom det ikke er regeringens intention, at hele foreningslivet skal lægges ind i skolen. Det er derimod intentionen, at den del af kultur-, idræts- og foreningslivet, der retter sig mod børn og unge, skal have større mulighed for at møde et langt bredere udsnit af børn og unge i et ligeværdigt samarbejde med folkeskolen. Vi har et rigt foreningsliv med kompetente og dygtige trænere, undervisere og ildsjæle, der ønsker det bedste for børn og unge. Der er en masse gode kræfter i det frivillige foreningsliv, som har meget godt at bidrage med i skolen. Den rigdom skal vi hilse velkommen og invitere indenfor.

Åbner for nye muligheder

Jeg har en klar fornemmelse af, at foreningslivet også ser mange gode muligheder i et samarbejde med folkeskolen. For eksempel ser en stor del af idrætsforeningerne nye muligheder i et samarbejde med helhedsskolen. Det er meget positivt. Når vi får diskuteret rammerne for samarbejdet med idrætsforeningerne, og de første foreninger kommer i gang, så vil det også inspirere andre foreninger til at åbne for nye muligheder.

Varierede tilbud til børn

Med regeringens folkeskoleudspil lægges der op til en lidt længere skoledag, men der er ikke tale om, at regeringen ønsker at lægge beslag på elevernes fulde dag. Tanken er fortsat, at eleverne skal kunne deltage aktivt i fritidslivet og eksempelvis gå til idræt efter skoletid, sådan som de gør det i dag.

Folkeskoleloven skal indeholde en bestemmelse om folkeskolens muligheder for at samarbejde med det lokale kunst-, kultur- og foreningsliv. Denne tanke handler ikke om pålæg eller tvang. Vi ønsker derimod at give alle børn et varieret tilbud og mulighed for at prøve kræfter med forskellige fritidsaktiviteter, som de ikke tidligere har været præsenteret for.

Samtidig kan lokale foreninger bruge samarbejdet som et udstillingsvindue for deres idrætsgren eller foreningsområde og den vej igennem forhåbentlig få nye medlemmer til deres aktiviteter.

Samarbejdet lokalt forankret

Det skal naturligvis bindes sammen med lokalmiljøet og med lokalområdets velfungerende foreninger. Det er med andre ord altafgørende, at samarbejdet er lokalt forankret. Regeringen skal ikke pålægge bestemte foreninger at samarbejde med udvalgte skoler.

Når LA skriver, at de mener, at det frie foreningsliv er en dyrebar del af det danske samfund, er jeg helt enig. Foreningslivet udgør en værdifuld og central del af vores samfund, som vi skal være bevidste om – og ikke mindst benytte os af og bringe i spil. Dermed kan vi styrke både folkeskolen og foreningslivet.