Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Italiensk til ingen nytte?

Det er muligt, at direktionen i en norditaliensk virksomhed taler engelsk. Men hvad med de menige medarbejdere – og hvad med virksomheder i Syditalien? Arkivfoto: Anita Graversen

Ved en konference i Udenrigsministeriet 31/1 blev det fastslået, at for Danmark er Italien et vigtigt eksportmarked. Vi eksporterer for over 15 mia. kr. hvert år.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr fastslog, at Italien efterspørger dansk green-tech, medicin, styringselektronik og produkter til at lette tilværelsen for Europas største ældresegment målt i forhold til befolkningens størrelse. Der ligger et enormt, uudnyttet eksportpotentiale i Italien. En af årsagerne til dette eksporttab er manglende sproglig og kulturel træning hos danske udsendinge.

Sproglig og kulturel træning finder sted på højeste niveau inden for humaniora ved landets universiteter. Men de humanistiske fag er under skarp beskydning. Nu tales der om, at studerende af såkaldt nyttige fag skal modtage mere i SU end dem, der studerer unyttige humanistiske fag.

Som bekendt er sprogfagene en del af humaniora, og de folk, der rundt om i Danmark og udlandet har studeret sprog, ved, at et sprogstudium består af selve sprogets arkitektur og grammatik, det pågældende lands historie, litteraturen og den politiske udvikling før og nu. Men det ser ud til, at kritikerne ikke ved det. Og det ser ud til, at befolkningen har den opfattelse, at humaniora kun producerer gymnasielærere.

Tillad mig at citere dekan Ulf Hedtoft og rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, som 6/2 i Jyllands-Posten skrev således:

»Humaniora bidrager med væsentlig værdi i form af viden om håndtering af samfundsmæssige udfordringer, om vores og andre samfunds historie, udvikling og kulturarv; om uomgængelige dannelseselementer – de sider af menneskets samfundsmæssige liv og færden, som ikke kommer af sig selv, men skal udforskes, læres, studeres og udvikles.«

En ny dimension

En beundringsværdig formulering, og lavpraktisk kan jeg tilføje, at jeg i min tid som virksomhedsrådgiver personligt har ansat 21 humanister i industrien. Alle bidrager de direkte til landets bruttonationalprodukt, og de har vist, at humanister kan søge ansættelse i enhver virksomhed uden det mindste kendskab til firmaets efterspurgte kompetencer. Det gør ikke noget, for efter få måneders praktik fungerer humanisten på lige fod med andre ansatte. Humanister har lært at lære og tilfører samtidig virksomheden en ny dimension med det simple spørgsmål: Hvorfor?

Danske virksomheder udsender alt for mange sælgere til internationale markeder uden den mindste viden om det pågældende lands kultur, sprog og politik. De humanistiske kandidater, der sidder som kommunikationsmedarbejdere, HR-ansvarlige, direktører, journalister og logistikchefer rundt om i Danmark, undrer sig. For hvordan skal en eksportsælger, der kun taler københavner-engelsk, være produktiv uden det mindste kendskab til det lokale sprog, kulturen og politiske forhold?

Et verdenssprog

Det kommer bag på de fleste, at italiensk faktisk kunne fortjene titlen ”verdenssprog”. For der bor ca. 60 mio. mennesker inden for den italienske halvø, mens der bor ca. 60 mio. indvandrere og disses efterkommere rundt om i verden. En dansk virksomhed vil sikkert postulere, at direktionen i en norditaliensk virksomhed kan tale engelsk, men hvad med telefondamen, chefen for debitorbogholderiet eller sekretæren i forkontoret, som man skal forbi for at kunne møde en person af vigtighed? Eller hvad med virksomheder i Syditalien?

Skulle italiensk ikke være et nyttigt sprog?

Heksejagten på humaniora bygger på en overdreven interesse for industriel bogholderi-mentalitet og fordrer en bredere nyttedefinition af begrebet humaniora.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her