Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvornår er en krig ulovlig?

Artiklens øverste billede
Der er ingen tvivl om, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen var juridisk lovlig.

Ritzau udsendte 19/3 en artikel, hvor en række danske folkeretseksperter citeres for, at Irak-krigen skulle være en ”ulovlig krig”. Det er jo et opsigtsvækkende anbringende, der her kommer fra en række danske jurister. Det er imidlertid også vrøvl fra ende til anden.

Eksperterne begrunder deres udsagn med, at de vurderer, at deltagelse i Irak-krigen var et brud på internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Konventioner er i realiteten aftaler mellem stater, og det man i juridiske termer benævner folkeret.

Det står den danske stat frit for at anvende militære magtmidler, så længe det sker i overensstemmelse med grundlovens paragraf 19. stk. 2, hvoraf følger, at det skal ske med Folketingets samtykke.

Man kan i og for sig diskutere meget og længe, hvorvidt Irak-krigen var et brud på FN-konventioner eller ej, men det er ikke mit ærinde her. Det er derimod at påvise, at det overhovedet ikke har nogen relevans for ”lovligheden” af deltagelsen i Irakkrigen, hvorvidt internationale konventioner blev overtrådt eller ej.

Kan tilsidesættes af Folketinget

I Danmark har vi et såkaldt dualistisk princip som grundlag for forholdet mellem folkeret og statsforfatningsret – den retsdisciplin, der beskæftiger sig med forståelse og fortolkning af grundloven. Dualismen indebærer helt basalt, at folkeretten og statsforfatningsretten er to af hinanden uafhængige systemer. Den dualistiske opfattelse står i modsætningsforhold til monisme, der er en teori om, at folkeretten er et overordnet retssystem, der står over de enkelte grundlove.

Derfor er folkeret kun gældende i Danmark, når regeringen evt. med Folketingets samtykke har tiltrådt en folkeretslig forpligtelse jf. proceduren i grundlovens paragraf 19. Imidlertid kan en sådan forpligtigelse til enhver tid tilsidesættes af et flertal i Folketinget.

Det vil altså sige, at det står den danske stat frit for at anvende militære magtmidler, så længe det sker i overensstemmelse med grundlovens paragraf 19. stk. 2, hvoraf følger, at det skal ske med Folketingets samtykke.

Irrelevant for lovligheden

For at krigshandlinger med dansk deltagelse kan erklæres ”ulovlige” her i landet, må det altså forudsættes, at grundloven er overtrådt i forbindelse med den danske deltagelse. Eftersom deltagelse i Irak-krigen skete på baggrund af en folketingsbeslutning, er det derfor irrelevant for lovligheden af aktionen, hvorvidt internationale konventioner var overtrådt eller ej, al den stund at sådanne konventioner alligevel ikke binder Folketingets flertal.

Endvidere fulgte vedtagelsen grundlovens bestemmelser om deltagelse i krigshandlinger og er dermed pr. definition lovlig.

Den såkaldte Irak-sag

Det er egentlig ikke nogen nyhed; det har Højesteret allerede bekræftet helt tilbage i 2010, da den afsagde dom i den såkaldte Irak-sag.

Her skar Højesteret ud i pap, at der ikke var nogen usikkerhed om lovligheden af Irak-krigen med formuleringen »der foreligger (ikke) nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19, stk. 2, i overensstemmelse med ordlyden som en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. En forståelse som hævdet af appellanterne (der ville have erklæret Irak-krigen ulovlig) ville indebære, at Danmark i 1953 skulle have overladt det til FN’s Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler. En sådan forståelse ville også stride mod den grundlæggende ordning i dansk ret af forholdet mellem national ret og international ret, hvorefter folkeretten ikke har grundlovskraft.«

Altså er der ingen tvivl om, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen var juridisk lovlig. Det siger den samlede juridiske statsretsteori, og den forståelse har Højesteret bekræftet.

Hvordan folkeretseksperter og journalister så formår at erklære krigen ”ulovlig”, må være et udtryk for enten dyb uvidenhed om retstilstanden eller bevidst propaganda. Uanset hvad det er, er det en stærkt misvisende og manipulerende anklage, der savner ethvert hold i den virkelige verden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.