Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fatamorgana-vandland betalt af landbruget

Gunner Buck og Poul Vejby-Sørensen opponerer 9/11 mod Naturstyrelsens vicedirektør, Helle Pilsgaards, indlæg i JP 6/11 ”Der er styr på vandplanerne”. Udmærket, men må det være mig tilladt at supplere:

Artiklens øverste billede
Randzonereglerne sætter dansk landbrug tilbage sammenlignet med andre EU-lande. Arkivfoto: Martin Lyngstad Slottemo

HP mener altså, at netop Naturstyrelsen har styr på det: »Naturstyrelsens medarbejdere har gjort, hvad de kunne for at nå det ikke helt enkle mål: At sikre rent vand i Danmark uden at genere borgerne mere end højst nødvendigt. Det sker naturligvis efter de regler, som landene i EU er enige om. Det er rigtigt, at der på så store projekter kan være forskelle i skøn og vurderinger fra land til land. Det ved man godt, og det tillader reglerne inden for visse grænser, fordi det er nødvendigt at tolke med respekt for lokale forhold. Men det behøver man ikke sove uroligt over. For hvis Danmark i enkelte tilfælde måtte have tolket anderledes end hensigten, får vi det at vide, så vi kan rette ind.«

Fiskene og insekterne i vandløbene får det måske bedre. Hvad med nationen Danmark?

Handicappet landbrug

Man tror næsten ikke sine egne øjne: Styrelsens medarbejdere mener altså virkelig at have gjort, hvad de kunne efter de regler, som landene i EU er blevet enige om. Naturstyrelsen fralægger sig dermed fortsat ethvert ansvar for, at dansk landbrug – foruden de skandaløse randzoneregler – påføres så store handicap sammenlignet med andre EU-lande, at vi kan vinke farvel til det største bidrag til handelsoverskuddet (netto 40 mia. kr. i 2011).

Må jeg erindre om følgende fakta:

• Ifølge vandplanerne skal 90 pct. af alle danske vandløb (mod f.eks. 10 pct. af de tyske) have status som naturlige vandløb. De skal hermed bringes tilbage til en tilstand som før menneskelig indgriben, uanset om det er naturlige åer/bække eller opgravede kanaler/grøfter (hvorfor sidstnævnte ret beset skulle sløjfes).

• Vandrammedirektivet (år 2000) foreskriver, at »I tilfælde, hvor en vandforekomst påvirkes således af menneskelige aktiviteter, eller hvor de naturlige forhold er således, at det kan være umuligt eller urimeligt dyrt at opnå en god tilstand, kan der fastsættes mindre strenge miljømål på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier.« Ifølge dansk retspraksis betyder ”kan” her, at der SKAL fastsættes mindre strenge miljømål i disse tilfælde.

• Ifølge direktivet, og derfor også miljømålsloven (2003), skal der foretages »en økonomisk analyse af vandanvendelsen«, og »Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger«. Miljøministeriet lod i årevis hånt om disse forskrifter og utallige krav om opfølgning. Ingen aner derfor i dag, hvilke omkostninger planernes opfyldelse vil få for samfundet – læs: landbruget.

Pga. ophørt offentlig vedligeholdelse af vandløb ligger landbrugets drænrør allerede mange steder dybere end vandstanden i de vandløb, der skal modtage afløbet. Den resulterende forsumpning af landbrugsarealet vil brede sig voldsomt som følge af vandplanerne, så der ikke længere kan dyrkes afgrøder med et økonomisk overskud, hverken privat eller samfundsmæssigt.

Kommissionsundersøgelse, ja tak

Fiskene og insekterne i vandløbene får det måske bedre. Hvad med nationen Danmark?

Alle har kunnet forudse dette, men det har i årevis været politisk ukorrekt at nævne det, uanset om det er 20-25 pct. eller mere, landbruget reduceres med (GB’s tal). Hvor mange erhverv i Danmark ville finde sig i tilsvarende samfundspålagte regler?

Summa summarum: Landbruget skal altså finansiere en omlægning til et fatamorgana-vandland, som aldrig har eksisteret: et paradis for (byens) lystfiskere, der skal kunne fiske i vandløb, som ikke eksisterede før landbrugets opkomst.

Jeg kan helt tilslutte mig GB’s konstatering af, at der hér, for en gangs skyld, i høj grad er brug for en kommissionsundersøgelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.