Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi udelukker talenter på forhånd

Mænd og kvinder med børn udgør en stor cheftalentreserve - den skal vi udnytte aktivt.

Hvor er det glimrende, at JP's karrieretillæg bruger plads på at diskutere kvinder og ledelse som eksempelvis 14/1 2008.



Mænd fylder mere på chef- og direktionsgangene end kvinder, selv om kvinder aldrig har været bedre uddannede end i dag.



Kritiske røster har i forskellige sammenhænge fremsat ønsker om lovreguleringer og kvoter, der kan sikre flere kvinder på chefposter.




Vi ved, at mænd vælger mænd, når de rekrutterer, så alene derfor er det svært at få flere kvinder ind i bestyrelser og direktioner. Flere fremtrædende topdirektører har udtalt, at de er imod favorisering af kvinder. Så får vi nemlig ikke den bedst kvalificerede, lyder det.



Det lyder tilforladeligt. En kvinde, som alene er valgt på sit køn, vil have svært ved at legitimere sig som fagligt kvalificeret, ligesom vi naturligvis ikke kan nøjes med sekundavarer på en ledelses- eller bestyrelsespost.



Sekundavarer på chefgangen

Imod det sidste kunne man være polemisk og hævde, at det ikke vil være historisk nyt, hvis der skulle findes sekundavarer på chefhylden. Det er da vist set før.




Men altså: Der er argumenter nok imod kvotering. Nogle af dem er bedre end andre. Et af de virkelige problemer er dog, at antagelsen bag flere af dem synes at være en form for evolutionstankegang. Hvis blot vi venter længe nok, så vil det ad naturlig vej regulere sig. Når nu kvinderne i dag er i overtal på flere universitetsstudier, så vil disse kvinder nok helt af sig selv finde vej til direktionsgangene. De vil nok vælge en middelmådig mand, som de kan tryne til at hente børnene fra dagsinstitutionerne, mens de selv sidder og ryger fede cigarer (nå nej, det er umoderne, men så dyrker spinning og drikker kildevand med kollegaerne).



Men helt ærligt, hvis vi virkelig vil være innovative, hvorfor gør vi så ikke noget helt andet?



Eksempelvis kunne vi diskutere mere eller mindre velbegrundede forestillinger om, at en direktør
skal arbejde 60 timer om ugen.



Del en chefstilling op i to

Måske kan det gøres anderledes - om ikke andet i perioder, og direktørstillinger kan også deles mellem to, som det blandt andet har været gjort i DR.



Hvorfor fastholder vi ledelsespraktikker og diskurser, der på forhånd udelukker både mænd og kvinder, som gerne vil tage både arbejds-, familie- og børneliv alvorligt?



Mister vi så ikke ledelsestalenter?



Må jeg tillade mig at minde om, at erhvervseventyr som vindmølle- og høreapparatfabrikation blev befordret af investeringer i forskning og teknologi og ikke mindst skattebegunstigelse af vindmølleinvestering og statslige tilskud til folk med høreproblemer.



Vindmølleindustri havde sin spæde start på Askov Højskole, hvor man byggede verdens første vinddrevne el-kraftværk i 1891, og det var det andelsdrevne FDB, der begyndte at sælge dansk design i stort antal, hvilket lagde grunden til denne branches enorme vækst og internationale renommé.



Det er ikke hjemme ved kakkelbordene, at grundstenen lægges til kreativitet og innovation, så lad os nu diskutere, hvad vi som samfund aktivt kan gøre for at udnytte den enorme cheftalentreserve, som kvinder og mænd med familie måtte udgøre.



Og så kræver det selvfølgelig, at kvinderne og mændene også virkelig ønsker at være chefer.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen