Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hauge proportionsforvrænger

Det må være klart for enhver, inklusive Hans Hauge (JP 10/1), at debatten om proportionalitet i krig selvfølgelig ikke handler om, at et drab skal gengældes med et drab, eller at der er brug for flere dræbte israelere for at få rettet op på vægtskålen i den igangværende konflikt.

Proportionalitet handler om, at man bør afveje en krigs formål med dens negative konsekvenser - især civile tabstal.



Det er derfor svært at forestille sig, at Uffe Ellemanns fremtidsvision er, at et dræbt barn bør gengældes ved at slå et andet barn ihjel, som Hauge påstår. Men hvis det er hans vision, er det useriøst, og så bør man ignorere det.



Utilsigtet morsomhed

At mediedækningen af krigen i Gaza ifølge Hauge er ude af proportioner må være en utilsigtet morsomhed i den tragikomiske afdeling. Medierne er ikke i nærheden af at beskrive den virkelighed, som kendetegner palæstinensernes liv i Gaza. Til gengæld er der mikrofontid til dem, der gentager det fuldkomment meningsløse mantra, at Israel har ret til at forsvare sig selv. Individualiserer medierne, når det gælder Gaza?



Nej. Der er selvfølgelig billeder af ulykkelige og sammenbrudte palæstinensere, men få, der får lov at præsentere et menneskeligt synspunkt i forhold til konflikten. Og Hamas' ledere kan jo ikke udtale sig, da de risikerer en fjernstyret likvidering i samme øjeblik, at de kryber frem fra deres skjul.



At konflikten i Mellemøsten er en større nyhedshistorie end krige i Afrika er muligvis ikke rimeligt, men det er absolut ikke overraskende. Historierne bliver nu engang udvalgt på baggrund af deres betydning for internationale magtforhold og deres relevans i en dansk dagsorden. Det er ikke på baggrund af følelser og sympatier, og medierne har derfor ingen holdning til, om det skulle være »værre, når jøder slår en muslim ihjel«. Hauges udlægning er en gang konspiratorisk sludder, krydret med en hensynsløs kommentar om »palæstinensernes billedretorik«.



De resterende elementer i Hans Hauges analyse af konflikten i Gaza er så stikordsagtige og overfladiske, at de næsten ikke er værd at kommentere. Israel trak sig ud af Gaza i 2005, men opgav ikke besættelsen, idet Israel har håndhævet en embargo, siden Hamas kom til magten i 2006.



Retorisk floskel

At Hamas har et ønske om at fjerne Israel er en retorisk floskel, som ikke bliver mere rigtig af, at man gentager den bevidstløst. Hamas' militshær har selvfølgelig ingen intentioner om at fjerne verdens fjerde stærkeste militærmagt med 180.000 aktive soldater og mere end 200 atomvåben fra landkortet. Hauge forveksler ”fjerne Israel” med Hamas' erklærede position om ikke at ”anerkende” Israel.



Hamas har den holdning, fordi bevægelsen ikke vil blåstemple de aktuelle grænsedragninger, og fordi den ikke vil sige god for, at Israel har stjålet land fra den palæstinensiske befolkning.



Det ville da være dejligt, hvis Hans Hauge opgav spøgelsesjagten på de humant indstillede - uanset underholdningsværdien og betydningen for JP's salgstal - og i stedet forholdt sig til fakta, ræsonnerede logisk og formulerede nogle brugbare moralske principper i forhold til konflikten i Gaza.



Hauges udlægning er en gang konspiratorisk sludder, krydret med en hensynsløs kommentar om »palæstinensernes billedretorik«.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen