Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israels kamp mod Hamas er fuldt berettiget

JP's leder 10/1 er fremragende læsning og burde studeres af den muslimske verdens ledere med samme ”omhu” som i sin tid de famøse Muhammed-tegninger.

Israel kæmper en fuldt berettiget krig mod Hamas for sin eksistens.



Den muslimske verden omfatter godt en milliard mennesker, som alle bliver styret af despoter, som Europa blev det for 150 år siden. Befolkningerne er gennemgående uuddannede, og demokrati i vor forstand findes ikke. Muslimerne er deres egen værste fjende, se bare på stridighederne mellem sunni- og shiamuslimer i Irak/Iran.



Det er både Israels held og uheld, at de muslimske lande ikke kan blive enige om noget som helst.



Arabere fordrev jøder

De arabiske lande bebrejder Israel, at man ved statens oprettelse i 1948 fordrev en masse arabere. Samtidig fordrev de arabiske lande 300.000 jøder fra ”deres” områder, selv om jøderne havde boet der i op til 3.000 år.



I Yemen alene havde der boet 30.000 jøder i over 1.000 år, før Muhammed blev født.



Hele den civiliserede verden har godkendt Israels eksistensberettigelse, så derfor er det nødvendigt at bekæmpe Hamas med alle midler, indtil det forhåbentlig kommer til fornuft.



Samtidig ødelægger den muslimske religion en fornuftig udvikling af landenes samfundsstruktur. Den er bagstræberisk på samme måde, som den katolske kirke er eller har været i Sydeuropa og hele Sydamerika. Overalt, hvor religioner er i højsædet, bliver folk holdt nede. Der er ingen religiøse bevægelser, som er virkelig interesserede i folks sjæleliv.



Det er kun magten, som tæller.



Først den dag, da befolkningerne bliver uddannet og levestandarden noget højere, kan man forvente fred i Mellemøsten. Det vil sikkert vare endnu 150 år.



Indtil da må vi forvente krig på krig. Kig bare på Europa, hvor vi har haft så mange krige de seneste 100 år.



Selv inden for EU kan vi ikke blive enige om ret meget.



Vi slås dog ikke fysisk mere, kun verbalt og på pengepungen.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen