Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Religiøs fanatisme ødelægger fredsmuligheder

For dem, der vil retfærdiggøre Israels offensiv på Gaza-striben og fuldstændig negligere Hamas' og dermed store dele af den palæstinensiske befolknings reaktioner på skævheder, synes jeg, at man bør gå tilbage til tiden langt før 1948, da det britiske mandat udløb i Palæstina, og sætte sig ind i det historiske forløb.

Palæstina - det var lige netop, hvad området hed dengang. De, der ikke ved bedre, vil sandsynligvis blive overrasket over historien og ikke at forglemme det historiske islæt i hele den ulykkelige tilstand, der nu har hersket mellem de to folkeslag, (nemlig den oprindelige palæstinensiske befolkning, men også for den jødiske del af populationen dengang, og nu alle de tilflyttende indbyggere til det, der nu er den jødiske stat), der har sloges så indædt og hadefuldt i så lang tid for begges ret til landet.



Det bør ikke være ukendt for nogen, at på hver side af de stridende parter findes der mennesker, der vil leve i fred og fordragelighed med hinanden, men religionen fra begge sider er nu blevet blandet ind i striden, så den såkaldte fanatisme og ekstremisme har overtaget i begge befolkningsgrupper. Det er den, der er den egentlige grund til, at der ikke eller aldrig vil blive fred i området. Så længe den jødiske del mener, at det er dens land og så at sige vedblivende hugger landet fra palæstinenserne ved ulovlig bosættelse - og helt objektivt: Hvem vil finde sig i det? - bliver der aldrig fred. Det er nabostrid på det højeste niveau.



Deres fædreland

Historisk set var det det, der skete allerede i tiden efter 1948. Man købte/tvang den fastboende befolkning ud af dens besiddelser, nogle valgte at blive, andre at flygte, og det er der nok en del, der ikke kan glemme, selv i dag. Det var/er jo også deres fædreland. Jeg kender ikke den nøjagtige tilstand i de palæstinensiske enklaver, skal ikke gøre mig klogere end som så, men for mig at se er der vel ingen, der kan formene palæstinensernes ret til at kæmpe for at få en nogenlunde tålelig tilværelse i livet. Jødernes ret til at forsvare sig selv gælder vel også palæstinenserne, og det er vel ret beset det, de har gjort, for ikke at ”drukne” og forsvinde igennem alle disse år. Med et fortærsket ord: terrorist eller frihedskæmper?



Desuden er der israelsk valg inden så længe, hvad der nok ikke gør tilstanden mere tilforladelig med hensyn til at give og tage. Man kan jo ikke just sige, at det er kompromisernes holdeplads.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen