Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvor demokratisk er Israel?

Når regeringen med Per Stig Møller som bannerfører udtaler sig om konflikten mellem Palæstina og Israel, fremhæves det som det mest betydningsfulde, at Israel er et demokratisk land.

Men hvor demokratisk er et Israel, der giver ikke-israelske jøder en lovsikret ret til statsborgerskab, mens loven om statsborgerskab og adgang til Israel eksplicit diskriminerer palæstinensere fra Vestbredden og Gaza, palæstinensere bosiddende i Jerusalem, samt de 20 pct. af befolkningen i Israel, der er palæstinensere med israelsk statsborgerskab?



Hvor demokratisk er et Israel, der en gang imellem - ”for at vise god vilje” - kan frigive nogle hundrede af de omkring 10.000 palæstinensere, de har på lager i deres fængsler? I et demokratisk land med en klar adskillelse af den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt, ville den slags være en overtrædelse af grundloven.



Hvor demokratisk er et Israel, der på trods af konventioner og i strid med alle forsøg på fredsaftaler, fortsat stjæler af palæstinensernes land på Vestbredden og i Jerusalem til ulovlige bosættelser?



Fængslet uden dom

Hvor demokratisk er et Israel, der med magt holder 1,5 millioner mennesker indespærret i Gaza? Der findes ikke noget fængsel i de demokratiske lande, vi ellers sammenligner os med, hvor indsatte behandles så forfærdeligt, som Israel behandler de indespærrede i Gaza.



Og i demokratiske lande sidder folk kun i fængsel, hvis de har været for en dommer og er dømt for noget strafbart.



I Israel er det - uden at blive ført for en dommer - strafbart alene at være palæstinenser i Gaza (og på Vestbredden). Oven i købet kan man ad libitum ændre fængselsdommen til en dødsstraf ved en gang i mellem at sende jagerfly ind over landet og bombe mere eller mindre tilfældigt.



Det er ikke demokratisk.



Med sin uforbeholdne støtte til mørke kræfter i Israel svigter den danske regering de mange mennesker, som også bor i Israel, som gerne vil løse konflikten på en ordentlig måde.



Og regeringen giver med sin passivitet i forhold til Israel Danmark et alvorligt medansvar for de forfærdelige ting, Israel i disse dage udsætter indbyggerne i Gaza for.



I Israel er det strafbart alene at være palæstinenser i Gaza. ”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen