Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

EU og grundloven

SOM ET vildfarent missil slår en EU-dom ned i den nationale lovgivning og ændrer med et slag væsentlige dele af den danske udlændingelov. Uventet, utilsigtet og uforeneligt med den danske regerings målsætning og imod et flertal af den danske befolknings vilje, hvis man skal tro udmeldingerne fra den siddende regering.

Men dette er kun en lille forsmag på, hvordan forholdene vil være, når den Lissabon-traktat, som regeringen selv har tiltrådt, bliver fuldt implementeret. Herefter vil hele det aftalekompleks, som vort medlemskab af EU hviler på, frit kunne mutere og blive til hvad som helst.



Der var inden tiltrædelsen nogen diskussion om, hvorvidt Lissabon-traktaten skulle have været til folkeafstemning.



Dette har i realiteten været en overflødig diskussion. En dansk tilslutning til traktaten vil under alle omstændigheder være i strid med grundloven og dermed ugyldig. En folkeafstemning ville på ingen måde kunne ændre på dette faktum. Det kan kun en grundlovsændring. Grundlovens paragraf 20 stk. 1 bliver nemlig tilsidesat på to afgørende punkter. Teksten lyder: »Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.« En præcis og umisforståelig tekst, som ikke kræver fortolkning.



Klare overtrædelser

For det første er de beføjelser, der afgives i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabon-traktaten, på ingen måde »af et nærmere bestemt omfang«, altså begrænsede og veldefinerede. Tværtimod. Havde de været »af et nærmere bestemt omfang«, som grundloven foreskriver, så havde de i sagens natur også nemt ladet sig beskrive. Dette har ingen kunnet gøre, og heri ligger målestokken for, om det er en overtrædelse.



For det andet er den myndighed, til hvem beføjelserne overdrages, slet ikke en myndighed som beskrevet i grundloven. En sådan er eksempelvis FN, som man da også havde i tankerne, da paragraffen blev formuleret. Men EU er jo tydeligvis en statsmagt under opbygning, og det er noget ganske andet.



Alvoren i, at et flertal af vore folkevalgte har tilsidesat grundloven for at få Danmark endnu stærkere forankret i EU, understreges af, at EU til dato ikke har respekteret et eneste valgresultat, som er gået unionen imod. Det afslører en forbløffende mangel på respekt for demokratiet som styreform. Med baggrund i det ildevarslende ønske om et ”handlekraftigt EU” har danske parlamentarikere ikke blot helt bevidst valgt at bryde grundloven. De har også valgt at følge toneangivende europæiske landes gradvise vej væk fra demokratiet, som nu synes at være blevet en direkte hindring for EU's fortsatte udvikling.



Den aktuelle sag om udlændingeloven tjener som en glimrende illustration af vilkårligheden i EU's magtudøvelse og den skade, som den allerede har påført det danske demokrati og den danske selvbestemmelse. Det er præcis den situation, som vores grundlov skulle have forhindret.



I mangel af en forfatningsdomstol kan vi nu kun sætte vores lid til en vågen og uafhængig presse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen