Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Modstanden var større

HAR NETOP læst Hasse Gårde-Askmoses indlæg i JP 27/7 og har netop sammen med ca. 20 medlemmer af Frihedskampens Veteraner været i Berlin og deltaget i mindehøjtideligheden for Claus von Stauffenberg med fleres kupforsøg den 20. juli 1944.

Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men jeg kan fortælle dig, at jeg i 1934 oplevede en tysk familie i Leipzig, hvor et familiemedlem var gift med en jøde (der blev deporteret til Ungarn i 1935), og hvor et andet medlem sad og lyttede til engelsk radio med et tæppe over hovedet, da han ikke stolede på den tyske radio, samtidig med at han var i SA. Gestapo kom hver nat på hotellet, hvor vi boede, og ingen eller kun få turde sætte sig op imod naziregimet.



Ved mindehøjtideligheden talte bl.a. Wilhelm Graf von Schwerein (søn af en af de andre henrettede), som forklarede grunden til, at man først i 1944 kunne skride til iværksættelse af kupforsøget: Flere af deltagerne havde allerede i 1938 været imod Hitler, men hverken da eller i de for naziregimet kommende sejrrige år var der grobund for et kupforsøg, der ville have mulighed for at lykkes - det var der først efter 1943.



Der var en større tysk modstandsbevægelse, end de fleste tror, og jeg vil anbefale, at man ved et besøg i Berlin også aflægger besøg i museet i det tidligere "Oberkommando des Heeres" i Stauffenbergstrasse.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen