Vanskelige spørgsmål
I ANLEDNING af min kronik i JP 9/7 anmoder Niels B. Larsen i JP 14/7 mig om et bud på, hvordan der kan opstå gensidig respekt mellem mennesker for og imod ytringsfrihed, for og imod ligestilling mellem kønnene, for og imod religionens dominans over demokratiet, for og imod at underkaste sig anderledes troende.
Jeg siger tak for tilliden, og hvis jeg kunne, ville jeg gerne give opskriften. Men i slutningen af min kronik stillede jeg selv spørgsmålet, hvordan vi skaber forståelse mellem så forskellige holdninger, og gav intet svar.
Jeg skrev, at respekt ikke nytter, hvis den kun er udtryk for frygt for repressalier, og at kun gensidig respekt for hinandens værdier kan føre til en meningsfuld dialog og forståelse. Derfor var min sidste sætning, at der endnu er lang vej til målet.
FN's flertal
I FN er der et flertal af autoritært styrede lande uden ytringsfrihed. Hvor der ikke er ytringsfrihed, er en meningsfuld dialog ikke mulig.
Modstand mod ytringsfrihed betyder afvisning af udtalelser, som findes krænkende, og det skal der ikke meget til.
Det er også en afvisning af en fordomsfri dialog om fundamentale modsætninger. Der er end ikke enighed om at sikre menneskerettighederne.
Derfor er der lang vej til målet, og i pessimistiske stunder kan man mene, at vi aldrig når vejens ende. Derfor må jeg skuffe Niels B. Larsen med, at jeg vel formår at påpege et problem, men at det ikke er ensbetydende med, at jeg kan løse det.