Systemet svigtede - igen

Først kom vi alle op af stolene, da ”Er du mors lille dreng” blev vist i tv (igen), og det gentog sig ved efterfølgende program med lillebror Mads. Kort tid efter var det to små drenge, der havde boet alt for længe i omsorgssvigt, trods talrige indberetninger fra bekymrede naboer og fagpersonale.

Hvorfor bliver det ved at gå galt? Hvem er de ansvarlige?

Hvem har ansvaret, når forældreevnen ikke rækker?

Hvor længe skal forældrene have en chance - og på hvilket grundlag? Hvor længe skal det lille barn vente, før der er nogen, der tager ansvar for dets omsorg, trivsel og udvikling, så vi ikke ødelægger barnet for livet?

Vi har et stærkt socialt system. Men er det for topstyret? Er det derfor, at systemet går ned? Eller er der en skjult politisk-økonomisk dagsorden, vi ikke kender? Eller handler det om, at økonomiske hensyn i systemet overskygger både de faglige og det medmenneskelige fokus?

Alle har en pligt
I de konkrete sager er der foretaget indberetninger, hvilket er alles pligt og en ekstra forpligtelse for de professionelle i systemet. Der er altså nogle, der skal have fokus på sagerne.

I sager som disse skal vi holde fokus, og vi skal arbejde sammen om den tidlige indsats. Når vi har observeret og underrettet systemet, skal det handle. Tidlig indsats nytter.

Det er ligeledes muligt at være omsorgsfuld og kærlig over for de forældre, der af den ene eller anden årsag ikke magter forældrerollen på fuld tid.

Det er hverken meningsfuldt eller ordentligt, at systemet lukker øjnene og lader disse mennesker i stikken og fortsætter med at afkræve dem noget, forældrene ikke kan honorere.

Der er behov for en reparation af systemet. Vi mangler en fokus- og actiongruppe lige under lederniveau, der kan gribe ind og handle konkret på underretningerne. Lederne må derefter justere i forhold til de eksisterende betingelser.