Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

De syge sygehusambulatorier

At 25 pct. af patienterne ikke møder op i ambulatoriet, behøver ikke være patienternes skyld.

DET ER naturligvis helt uacceptabelt, når ambulatorier har en udeblivelsesprocent på 25 af deres ambulante patienter; det er et ”sygdomstegn”. Men hvad er det, der er sygt? Hvad er diagnosen?



Et hospitalsambulatorium er en professionel organisation, og man må forvente, at den undersøger årsagerne, når den konstaterer en så høj udeblivelse. Dette er tilsyneladende ikke sket.



Hvis ambulatorierne ser på deres egen organisation frem for blot at give patienterne skylden, er der en række mulige diagnoser på udeblivelserne, som vil springe i øjnene.



Et ambulant patientforløb begynder med, at der stilles en diagnose og iværksættes en behandling. Det kræver typisk stor lægefaglighed og er tidskrævende.



Derefter kommer en fase med opfølgende ”rutinekontroller”. De kan for kroniske sygdomme være livsvarige. Men en sådan kontrol tager måske kun 5-15 minutter, og oplever patienterne, at indholdet ikke opvejer en lang rejse til et regionssygehus, bliver de måske væk næste gang.



De ambulatorier, som kun kontrollerer patienterne, når det er strengt nødvendigt (f.eks. kræftpatienter i kemoterapi), har et meget lavt antal patientudeblivelser.



Rutineundersøgelser som blodprøvetagning, blodtrykmåling og medicinændringer kan udmærket foregå hos den praktiserende læge.



”Rutinekontroller” bør om muligt ske hos den praktiserende læge efter instruks fra ambulatoriet.



Man taler om, at den ambulante kontrol er en aftale med patienten. Men er der lavet en reel aftale? Har patienten fået forklaret formålet med den næste kontrol på en måde, således at han/hun har et reelt valg? Har patienten kunnet overveje og komme med indvendinger?



På en fortravlet ambulatoriedag kan det være fristende blot at foreslå at ”få en ny tid ude ved sekretæren”. Men hvis lægen drøfter ambulatoriebesøgets formål med patienten, vil de fleste sige ja tak og komme.



Formålet med ambulatoriebesøget skal være drøftet med patienten.



Takstsystemet



DRG takst-systemet er den måde, som sygehusene bliver betalt på. Det er et fast beløb, som gives til sygehusambulatoriet for hvert ambulatoriebesøg, uanset hvad der ydes.



Derfor er rutinekontroller rentable for sygehuset. Det tilskynder til at dele op i flere mindre omfattende besøg og beholde de lette besøg på sygehusene.



Sygehusambulatorierne bør aflønnes efter de ambulante besøgs indhold.



Man hører ofte patienter klage over, at de modtager aflysninger eller møder forgæves op i et ambulatorium. Det kan skyldes lægens fravær pga. sygdom eller vigtige møder. Det kan opfattes som ligegyldighed og mindske motivationen for at møde op.



Sygehusambulatorier bør planlægges med en reservekapacitet, så aflysninger undgås. Og så patienten får samme læge hver gang.



Et ambulatoriebesøg kan være ubehageligt, f.eks. hvis det indebærer smertefulde indgreb eller pres for tobaksafvænning.



Men der kan også være ”omkostninger” som angst, dårlig kemi med lægen, ny læge hver gang, afmagtsfølelse over for uforståelige begreber og følelsen af at blive talt hen over.



Alt sammen noget, der sænker motivationen for at møde op. Dertil kommer frihed fra arbejde, pasning af børn, transport og ventetid.



Motivationen for at bære disse omkostninger opvejer patienterne mere eller mindre bevidst over for den helbredsmæssige gevinst, de forventer af ambulatoriebesøget.



En udeblivelse på 25 pct. må være et udtryk for, at mange patienter ikke føler, at der er en rimelig balance imellem gevinst og omkostninger.



Alle omkostninger for patienten skal indtænkes i ambulatoriets service.



En høj udeblivelse er et sygdomstegn for et ambulatorium, som skal tages alvorligt. Og det er for nemt blot at opfatte en stor del af os borgere som sjuskedorter.



Det vil både være rigtigere og nemmere at ændre ambulatoriernes rutiner end at udstede straffegebyrer til syge medborgere.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen