Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skåne ”hjem”

FORMANDEN for det nationalkonservative Dansk Samling og samtidig bestyrelsesmedlem i Dansk-Skånsk Forening, Adam Wagner, har haft et indlæg i JP om Skåne på baggrund af Søren Krarups udtalelser om mulighederne for Skåne, Halland og Blekinges tilbagevenden til riget.

Under overskriften ”Skåne tilbage” udtaler AW: »Hvis det nationale er historisk eksistens, så er det vel ingen spøg, at en skåning kunne ønske sin landsdel tættere knyttet til Danmark end til Sverige.«



De internetafstemninger i Skåne og Sverige generelt, som svensk presse brugte anledningen til at gennemføre, gav interessante strømpile: Mange svenskere er trætte af ”halv-danskarna” i Skåne og vil gerne give dem løbepas. Tilsvarende er der i Skåne udtalt sympati for Danmark.



Genforening?



Men hvad mener AW egentlig med de forblommede ord? Den forening, som AW fremhæves som bestyrelsesmedlem af, har en formålsparagraf, som siger: »såvel i Skåne som i det nuværende Danmark (er det formålet) at sprede kendskab til Skånes geografiske og historiske tilknytning til Danmark.« Men der står ikke et ord om genforening.



Ønsker AW Skånes afståelse til Danmark, skånsk autonomi eller noget helt tredje? I øvrigt er JP's overskrift ”Skåne tilbage” ikke dækkende, medmindre JP er i stand til at læse AW's inderste tanker, hvis det hænger sådan sammen.



I dag må man nøgternt erkende at kun gennem EU's regionaliseringspolitik kan historiske regioner komme nærmere deres gamle moderlande. Den nationalkonservative idealisme, som man finder hos Dansk Samling udtrykker blot sværmeriske håb og nostalgiske drømme om genetablering af historiske grænser.



Ingen folkeafstemning ville bifalde, at grænsebomme sænker sig i Norden. Men med tiden vil den sjællandsk-skånske Øresundsregion komme til at stå meget stærkt politisk og økonomisk. Skåne vil derfor ”genfinde sine historiske rødder” gennem nutidig kontakt og integration med Danmark. Ud af denne integrationsproces vil Skånes krav til Stockholm være rådighedsret på afgørende politikområder eller ligefrem autonomi. Tiden arbejder for øget skånsk selvbestemmelse og dansk-skånsk samarbejde.



Forsvenskningsprocessen i 1600-tallet gjorde ikke skåningene kernesvenske, for ud af den danske fortid og den svenske samtid foregik umærkeligt en proces, hvoraf skånskheden opstod. Dansk Samlings trofaste skare kan svinge nok så meget med Dannebrog, men grænseflytteriet har ikke en chance. Vi skal have historien med, men vi må ikke forblændes af dens uretfærdigheder. Grænsebommenes tid er forbi, men Skåne kommer ”hjem” alligevel. Lidt efter lidt.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen