Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ritt Bjerregaards mærker

RITT BJERREGAARD vil have de gode gamle dage tilbage.

Derfor har hun oprettet den røde skole, der skal få S op på mærkerne igen. Hvad fruens "mærker" går ud på, fik vi oplyst ved OECD-konferencen i oktober 1980, da kommunistpigen, som Ole Hyltoft kalder hende, underkastede socialpolitikken en marxistisk analyse:



»Når de skandinaviske velfærdsstater havde indført sociale ordninger, der sørgede for at holde de svage og fattige oven vande, skyldtes det ikke humanisme eller ønsket om bedre vilkår og retfærdighed for de lavest stillede. De sociale ordninger var skabt ud fra den bevidste magtstrategi, at de herskende klasser gennem forskellige former for socialhjælp holdt de fattige lige præcist så meget oven vande, at de ikke i et kollektivt anfald af sult og nød gik til voldeligt angreb på det øvrige samfund,« udtalte RB.



Passiviserede masser



»Socialsystemet var«, sagde hun, »ikke skabt for at være retfærdigt, men for at holde underklassen nede på den billigste måde. Når masserne på denne måde var passiviseret med kontante ydelser fra staten, kunne samfundet til gengæld spare penge til det resterende "undertrykkelsesapparat" som militær, politi og fængsel.« (RB. Detlefsen, Lopes, Borgen 1997).



Men der skal tilsyneladende mere til end kontante ydelser fra staten for at passivisere aktivisterne på Nørrebro. Til gengæld for afbrænding, hærværk og butiksplyndring af en bydel for 100 mio. kr., belønnes de nu med et hus.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen