Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Aldrig mere mammografi

EFTER AT jeg har læst kronikken 16/1 af overlæge, dr. med. Peter C. Gøtzsche og indlægget 23/1 af Mette Ebenhecht, får jeg lyst til at fortælle min historie.

For ca. 25 år siden (jeg er i dag 66), var jeg hos lægen, der fandt en knude, som han syntes, at jeg skulle have undersøgt. Så jeg kom til en mammografi, og dengang gik der altså lang tid, inden man kom til.



Ved undersøgelsen blev der ganske rigtigt fundet en knude. Om den var godartet eller ondartet, kunne man kun se ved at fjerne knuden (så jeg fik at vide, at når jeg vågnede af bedøvelsen, kunne det være, at det var uden mit ene bryst). Så skulle den mikroskoperes, og igen måtte man vente på svar.



Da jeg vågnede, havde jeg gudskelov stadig mit bryst. Jeg skulle så komme til kontrol igen et halvt år senere, hvor det samme gentog sig.







For nervepirrende



Tredje gang jeg var til kontrol, blev fundet tre knuder, og de mente, at en af dem var kritisk, så jeg fik valget mellem at få lavet en brystbevarende operation med tætte efterfølgende kontroller, eller jeg kunne få brystet helt fjernet. Jeg valgte det sidste, da jeg mente, det andet ville være for nervepirrende.



Efterfølgende blev jeg gjort klar til operation, og jeg kunne gå hjem og overnatte.



Næste morgen skulle jeg ikke opereres alligevel, da der var kommet en anden læge hjem fra ferie, og han havde kikket på mikroskopien og udtalt, at det ville være en dødssynd at fjerne et fuldstændig raskt bryst. Så begyndte jeg at tude, og der gik et halvt år eller mere, før jeg kom over det, og da besluttede jeg, at jeg aldrig mere ville til mammografi.



Det har jeg holdt, og jeg agter derfor ikke at efterkomme den såkaldte indbydelse til mammografi.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen