Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En betændt "sandhed"

TOM BEHNKE var sur på PET dengang i 1988. Han troede ikke, man fortalte, hvad man vidste, da Blekingegade-banden huserede og dræbte hans kammerat.

Spørgsmålet er imidlertid stadig, hvem der dækker over hvem? Hvorfor forhindrede Justitsministeriet, at de seks mio. kr. i sedler blev udleveret fra Frankrig, selv om det var nærliggende, at de stammede fra Blekingegade-bandens Lyngby-røveri?



Man kan også undre sig over, at Cavling-komiteen under Dansk Journalistforbund uddelte årets pris for journalistisk initiativ og talent til Peter Øvig Knudsen for værket om Blekingegadebanden. Javel, bøgerne er levende og velfortalte. "Nutidsarkæologi", som der blev sagt.



Men er det journalistik at få udleveret en række sagsmapper fra PET's arkiver, at interviewe en anonym kilde og så skrive løs? Er det "sandheden", som nogen sagde? Hvilke mapper blev ikke udleveret?



Er Øvig i et eller andet omfang en "asset" (amerikansk slang for person, der ikke ved, at han bliver brugt)? Præsenterer Øvig (uden at vide det) netop de aspekter af Blekingegade-sagen, som PET ønsker frem?



Har PET "rutinemæssigt" makuleret dokumenter, som man gjorde det i Justitsministeriet?



Alene risikoen for bekræftende svar på nogle af disse spørgsmål, må gøre pristildelingen problematisk. I betændte sager kan "sandheden" have mange aspekter.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen