Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En minister, du ikke kan nå

Bertel Haarder, kunne du ikke engang imellem være på forkant med problemerne?

OG SÅ ER den gal igen. Gymnasielærerne underviser ikke nok.



Undervisningsministeriet har undersøgt det, og så må det jo være rigtigt.



Og oven i det: Eleverne belastes af urimelige opgaver og får ringe vejledning. Frafaldet i ungdomsuddannelserne er bevisligt på katastrofekurs. Det siger de på de hjemlige tv-kanaler. Værst er det på tekniske og handelsskoler, hvilket da også med militær præcision affødte en bekymret kommentar fra aftagerne ude i det virkelige liv, erhvervslivet.



Men jeg ved, undervisningsminister Bertel Haarder, at du straks popper op med beroligende piller til medier og mennesker: Du arbejder på det. Men kunne du ikke som minister blot en gang imellem være på forkant med de problemer, du selv om nogen er med til at skabe?



For det er vel egentlig det, der kan bekymre en noksagt som mig. En gymnasielærerprototype. Godt nok uden det traditionelle fuldskæg, men over de 50 år, fagligt aktiv og den obligate stemmeseddel, der glider ned i stemmeboksens venstre del af sprækken. Og du går nok i stå med læsningen lige her, fordi du ikke gider os gamle, gnavne sure lektorer, som du nok betragter som stivnakkede, forkælede og smådovne. Men Bertel Haarder: Det er jeg ikke, sagde patienten.



Næh, jeg er derimod en glad akademiker, der synes, det er et spændende kald at møde de dejlige unge mennesker hver dag og give dem både ånd, kultur og selvindsigt med på vejen.



Forkaster gerne byrder



Og nej. Jeg er ikke reformforskrækket. Vel er der rigeligt megen idealisme, himmeldans og høje pander. Men det går nok. Du har jo aldrig forsømt at frakaste dig den ubehagelige byrde, som din forgænger og parti”kammerat” Ulla Tørnæs ”ministrerede”, inden du overtog den rummelige ministerbil. Det var og er ikke din kop te. Så nu var agendaen altså at få skudt det værste af det hersens nypædagogik ned, the Haarder, the better.



Og det var det bare ikke. For ude i det ganske land har vi knoklet som gale, ganske udgiftsneutrale, i hvert fald på bevillingssiden, og forsøgt at få reformen implementeret i en tid, da udgiftsneutral implementering er en kær kunstart. Og den var og er svær.



Reformen fik sin følgegruppe, og du fik din følgesvend, Thor Pedersen, som skulle styre økonomien stramt. Jeg glemmer dig sent sidste år, da du foran alle fagforeningsfolkene i den formastelige Gymnasieskolernes Lærerforening bedyrede, at du aldrig gav efter for pres (her opfyldelsen af en økonomisk aftale). Og som din egen muntre udgangsbøn forsikrede os, at nu vidste vi så, at når du sagde noget, så trak du det tilbage igen. Det var egentlig ikke ret vittigt og slet ikke samvittigt. Men jeg husker de ”vise ord”.



Og det er nok godt. For dine bortforklaringer er lange som en vinteraften på Lofoten.



Et fælles problem



Du måtte og må ellers gerne komme med en dag eller en uge, sågar flere, på min skole. En slags seniorbrobygning for beslutningstagere og spinister. Du kunne passende tage et par kammesjukker med fra dit undervisningsministerium, så de også kunne se og opleve andet end udsigten til papirbunker og Frederiksholms Kanal.



For I har et fælles problem. Evnen til at udsende direktiver, ændringer, besparelser m.m., der ikke er tænkt og gjort færdige. En strøm afsendt i sidste eller lidt mere end sidste øjeblik - en strøm, der får et Stalin-orgel til at ligne et propgevær. Mage til rod og mangel på professionelt arbejde må det kræve sin mand at dække over.



Det har du lykkedes fint med, men styrmanden har for længst forladt den synkende skude.



I denne uge skal de ”stakkels” 3.g'ere i gang med næste hurdle. Deres eksamen i Almen Studieforberedelse. Her får skolerne så tre dage til at finde de lærere, der er fagligt relevante, fordi materialet bliver udsendt alt for sent.



Det er respektløst, men typisk. Og det påvirker ikke kun ældste årgang, men også de andre klasser, fordi lærere med kort varsel skal trækkes ud af almindelig undervisning for at vejlede. Og, ja, så er der en del, der ikke underviser, sådan som du tror, undervisning stadig foregår.



Men det er desværre typisk. Hovedproblemet er ikke, om lærerne ude på de enkelte skoler er for eller imod reformen.



Uden forståelse for 2008



Næh, problemet er, at Haarder og hans ministerium arbejder sendrægtigt, uprofessionelt og uden forståelse for, hvad undervisning anno 2008 er.



Skolernes administration og lærere lades tilbage med en ekstraordinær arbejdsbyrde, der forøges af ministerens strøm af hovsaløsninger. Så kan man starte forfra igen.



Nu nærmer OK 08-forhandlingerne sig slagmarken. Lærerne vil utvivlsomt trække harniskklædte ind i geledderne for at kræve ordentlige arbejdsforhold og en anerkendelse af det merarbejde, der nu i over tre år har præget dagligdagen - mere end uenighed om at reformere eller ej.



Måske undervisningsministeren og hans chef skulle have overvejet, at undervisningssektoren er mere end udgiftsneutralisering, selveje (eje af hvad?), omstruktureringer og kvalitetsreform.



Du måtte og må ellers gerne komme med en dag eller en uge, sågar flere, på min skole. En slags seniorbrobygning for beslutningstagere og spinister.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen