Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Forfejlet kritik af nye biblioteksidéer

Bøgerne har det fint - og det forsøger bl.a. Københavns Hovedbibliotek at vise.

DER ER GENNEM de seneste uger blevet rettet en del kritik af Københavns Hovedbiblioteks nye chef, Pernille Schaltz' ideer om bøgernes stilling på biblioteket. Kritikken er helt forfejlet.



Lad mig begynde med at sige, at litteraturen har det fint på biblioteket, og den vil altid have en central plads i biblioteksudbuddet til borgerne. Bibliotekssektoren er dog generelt begyndt at få øjnene op for en mere aktiv stillingtagen til, hvordan vi skal indkøbe, opbevare og formidle litteraturen på bibliotekerne.



Det er netop den holdningsløse opbevaring, vi vil væk fra. Materialer, der bare står og fylder i årevis uden at blive benyttet, og som medvirker til, at brugerne mister overblikket over de mange nye og spændende titler, der udkommer. Engelske biblioteksundersøgelser har vist, at en overskuelig og aktiv hyldepræsentation af bøgerne giver større udlån og bedre udnyttelse af bibliotekets samling.



Sandheden er, at vi mangler plads til at formidle vores materialer, herunder især litteraturen, på en appetitlig og interessant måde for vores biblioteksbrugere. Det er da ingen hemmelighed, at vi skeler til, hvordan de udstiller bøgerne i en god boghandel. Det er en simpel måde at blive inspireret til at forbedre sit eget formidlingsarbejde på.



Både smalt og populært



Samtidig er det rigtigt, at nogle biblioteker køber markant flere eksemplarer ind af de populære titler, det, som folk virkelig gerne vil læse.



Hvordan kan det nogensinde være et problem? Vi køber jo stadig den smalle litteratur, og vi har veludviklede bibliotekssystemer på tværs af kommunegrænser, som viser præcist, hvor den enkelte bog befinder sig. Vi har også veludbyggede magasinsystemer, som vi gladeligt render ned i og henter de bøger, som ikke bliver brugt så meget eller er gamle og/eller slidte, til vores brugere.



Hovedsagen (udover at overholde bibliotekslovens forskrifter) er da at få folk på biblioteket, og hvis vi har det, de efterspørger, så kommer de. Meningen er jo den, at de også tager noget andet og mere med sig hjem end det, de kom efter. Både oplevelser og tilbud eller en mindre kendt bog, som stod udstillet på et appetitligt udstillingsmøbel.



Det er ikke hovedløs leflen for popkultur og markedskræfter, men fornuftig tænkning, hvis vi skal understøtte vores position som gratisbaseret kulturinstitution i samfundet. Vi kan ikke påberåbe os urokkelig legitimitet i samfundet og på de kulturpolitiske kommunale budgetter, hvis kun en tredjedel af landets borgere benytter vores ellers brede vifte af kulturelle tilbud.



Virkeligheden er jo, at hvis ikke der kommer nogen på biblioteket, bruger vores ydelser og låner vores materialer med hjem, så er lokalpolitikerne mere end klar til at fjerne den service fra borgernes lokalsamfund i dele af de nye storkommuner. Hvorfor bruger vi dog penge på noget, som borgerne ikke bruger, tænker de, mens plejehjem, skoler og børneinstitutioner skriger på flere midler.



Virkeligheden



Det er jo ikke folkeoplysningstanken og ideen om borgerdannelse, men langt hen ad vejen statistisk talmateriale, de forholder sig til. Folkebibliotekssektoren er da nødt til at forholde sig til den del af virkeligheden og spille efter de samme regler som lokalpolitikerne.



Virkeligheden er også, at bibliotekernes indkøb afspejler det, forlagene rent faktisk udgiver, og det, medierne rent faktisk skriver om. Hvis forlagene gjorde en stor indsats for den smalle litteratur, og medierne derefter gjorde det samme, så ville bibliotekerne følge med. Tingene hænger jo sammen.



Det hverken kan være og er ikke alene bibliotekernes opgave at være kulturstøttende institution for det litterære kredsløb i Danmark. Når det er sagt, så gør bibliotekerne et kæmpe arbejde med at formidle litteraturen, og ikke kun den populære del. Der bliver lagt mange kræfter i litteraturformidling på nettet, litteraturkampagner, forfatterarrangementer, læsekredse og meget mere.



En helt tredje virkelighed, vi kæmper med fra bibliotekernes side, er, foruden ophavsretten, forlag og producenter, der gerne vil tjene penge på deres produkter (hvilket man jo ikke kan fortænke dem i) og derfor ind imellem lægger sig i vejen for, at bibliotekerne kan stille nye litterære produkter og medier til rådighed for mulige interesserede. Vi ville kunne levere et endnu bedre tilbud til landets borgere, hvis bl.a. forlagene altid var klar til at indgå samarbejdsaftaler på nyudviklede produkter.



Noget kunne tyde på, at mange af PS' værste kritikere ikke ved, hvad der foregår på et bibliotek. De skulle tage et smut forbi og se, hvor godt bøgerne har det. De er ikke et nødvendigt onde, men rygraden i det danske biblioteksvæsen, hvilket vi arbejder aktivt, nuanceret og seriøst med på de danske folkebiblioteker.



Hovedsagen er da at få folk på biblioteket, og hvis vi har det, de efterspørger, så kommer de.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen