Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fra Vejle til Dubai

I VEJLE Storkommune er der for tiden stor debat om, at byrådspolitikere med en stor del embedsmænd i 2008 vil foretage såkaldte studierejser til bl.a. Dubai, Seattle, San Francisco, New York og Norge.

Der er ingen grænser, når skatteyderne betaler. Det sker også andre steder.



Ifølge borgmester Leif Skov (S) er det et primært ønske for rejserne at få inspiration til at forbedre Vejle Kommunes borgerservice. Tre byrådsmedlemmer går imod disse arrangementer og vil have emnerne behandlet på et byrådsmøde, men det vil borgmesteren ikke, og han kalder udgifterne på ca. tre-fem mio. kr. for pebernødder i den billige ende. Der er stor diskussion angående disse luksusrejser, som mange finder er det rene spild af skatteydernes penge, blot for at forlyste byrådspolitikere.



Vejle er i en rivende udvikling, og der bygges den ene kolos efter den anden.



Vejles politikere siger, at Vejle skal kunne ses fra Månen.



Derfor har nogle foreslået, at byrådet tog en månetur for at kunne se herlighederne fra oven i stedet for ture til skyskraberbyerne i f.eks. Dubai og Amerika.



Borgmesteren foretrækker en "måneformørkelse" om de reelle udgifter til disse luksusrejser og holder fast i, at der skal rejses på luksusklasse, så Vejle eventuelt kommer til at ligne Dubai og New York.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen