Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kronik: En menneskeret at bestemme over egen krop

Vi skaber de bedste vilkår for de prostituerede kvinder og mænd ved at forstå præmisserne for deres arbejde og respektere dem som mennesker, der har lige så megen ret til at bestemme over deres egen krop og erhverv, som alle andre, mener dagens kronikør.

Vi bliver nødt til at respektere, at prostituerede har rettigheder ligesom alle andre.



I stedet for en generel kriminalisering bør vi satse på en flerstrenget strategi, der anerkender, at der findes forskellige former for prostitution og deraf forskellige behov for beskyttelse.



Ethvert menneske er udstyret med en frihedsret, der omfatter retten til at bestemme over sin egen krop og retten til selv at vælge, hvordan vi ønsker at indrette vores liv og udvikle relationer. Heri ligger også den enkelte borgers ret til frit at vælge erhverv.



Menneskerettighederne er ganske vist ikke absolutte størrelser, men kan og skal til tider bøjes.



Det gælder i situationer, hvor bredere samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til den enkelte borger, eller hvis den enkeltes udøvelse af selvbestemmelsesretten og erhvervsfriheden krænker andre borgeres tilsvarende ret, eller hvis der er risiko for, at personen påfører sig selv livstruende skader.



For prostituerede kvinder eller mænd betyder det, at de som udgangspunkt kan vælge det erhverv, de har lyst til, og altså ikke skal tåle statens indblanding i dette valg af erhverv. Set i det lys vil en generel kriminalisering af kunder til prostituerede være en indgriben i selvbestemmelsesretten og indirekte medvirke til, at et lovligt erhverv ikke kan opretholdes og tilvælges.



Spørgsmålet er derfor, om en generel kriminalisering af sexkunder er forenelig med en rettighedstænkning. Et generelt forbud mod at købe sex er indført i Sverige og på vej i Norge, mens man i Finland har valgt at begrænse forbudet til kunder, der køber sexydelser af kvinder, som er ofre for menneskehandel.



Jeg mener, at man med et generelt forbud ikke har blik for de modsatrettede interesser, som de forskellige prostituerede personer har. Vi er nødt til at skelne mellem tre forskellige former for prostitution.

Sexarbejde, som nogle kvinder og mænd frivilligt vælger efter overvejelser og afvejning af fordele og ulemper ved erhvervet.

Tvangsprostitution, som især socialt og økonomisk udsatte kvinder, der ofte også er misbrugere, er fastholdt i, og som ikke har alternative livsmuligheder.

Sexslaveri, som handlede kvinder og børn er ofre for, og som indebærer de groveste menneskerettighedskrænkelser som frihedsberøvelse, vold, tvang og nedværdigende behandling.



En generel kriminalisering af sex-kunder vil have forskellige konsekvenser for disse tre grupper af prostituerede og vil ikke fuldt ud afhjælpe det behov for beskyttelse, der eksisterer i de enkelte grupper.



Et forbud er en retlig løsning, som da helt sikkert vil være signalgivende og bidrage til en adfærdsændring hos kunderne i den forstand, at nogle vil afholde sig fra at opsøge en prostitueret, fordi handlingen er forbudt. Men en decideret effektiv beskyttelse af de prostituerede opnås først ved udformning af strategier og indsatser, der opstiller støtte- og bistandsprogrammer og sikrer hjælp til i praksis at forlade eller komme fri af prostitutionen.



Jeg mener, at der er en række egnede løsningsmodeller til håndtering af de tre former for prostitution og vil her skitsere nogle af dem.



I forhold til det selvvalgte sexarbejde er det afgørende, at salget af sexydelser betragtes som et erhverv på lige vilkår med andre lovlige erhverv.



Der synes således ikke være så tungtvejende samfundsmæssige interesser, at hensynet til selvbestemmelsesretten kan tilsidesættes. Det kan diskuteres, om selve accepten af prostitution har en direkte negativ effekt på kønsligestillingen og respekten for kvinders værdighed og rettigheder. Men uanset denne risiko mener jeg, at selvbestemmelsesretten må tillægges vægt.



I lighed med andre arbejdstagere må erhvervet reguleres ved lovgivning og beskyttelse ydes. På den måde kan der skabes en ramme for erhvervsudøvelsen, som skaber trygge arbejdsforhold for den prostituerede, og kunden får mulighed for at fravælge prostitution under en eller anden form for tvang. Der kan således stilles krav til arbejdsmiljø og -vilkår og f.eks. adgang til sundhedstjek, regler for arbejdstid og ferie. Det er indført i både Spanien og Holland.



Som supplement til retlig regulering kan branchen iværksætte selvregulering, der f.eks. indebærer etiske retningslinier og mærkningsordninger, som sikrer kunden, at sexydelsen gives af en voksen person, der handler frivilligt.



Ligeså vigtigt er en øget viden i befolkningen om prostitution som reguleret erhverv og forståelse for, at den udbudte ydelse er bestemt af kvinden og ydes på hendes betingelser, altså et opgør med normen om, at kunden køber en krop, som kan bruges til hvad som helst.



Der er allerede i den frivillige del af prostitutionsbranchen blik for, at også de frivilligt prostituerede hen ad vejen kan opleve sig ”fanget” i miljøet. Ved sådan mistrivsel og manglende mulighed for ved egen hjælp at søge et andet erhverv, vil det være af afgørende betydning, at der ydes støtte og bistand.



Det er med andre ord nødvendigt med sociallovgivning og handlingsplaner, der kan sikre, at det er muligt at forlade et erhverv, hvis det har psykiske, sundhedsmæssige og følelsesmæssige skadevirkninger og fører til økonomisk og social udsathed.



Når det gælder de tvangsprostituerede, er interesseafvejningen en anden.



Kvinder, der ender i prostitution som følge af misbrug, gæld, andres tvang eller udnyttelse, må ses som ofre for krænkelser, som staten skal beskytte imod. Disse kvinder har ingen andre reelle valg og fastholdes derfor ufrivilligt i prostitution. En gruppe af gadeprostituerede argumenterer godt nok for, at et forbud vil fjerne deres indtægtsgrundlag og dermed øge deres kriminelle aktiviteter.



Men hos denne gruppe er de menneskelige konsekvenser, herunder både den sundhedsmæssige risiko, den sociale og økonomiske udsathed samt de følelsesmæssige og seksualitetsrelaterede skader af en sådan karakter, at samfundsinteressen og deres eget behov for beskyttelse må anses at veje tungere. Disse kvinder er krænket på så mange måder - og bliver det dagligt - at det ikke er formynderisk, at staten griber ind, men derimod en opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for, at de ikke udsættes for menneskerettighedskrænkelser.



En egnet løsning vil her være kriminalisering af kunder til tvangsprostituerede, suppleret med socialpolitiske tiltag og støtteforanstaltninger, der omfatter oplysning og opsøgende arbejde blandt de prostituerede samt forebyggende arbejde i risikogrupper. Tiltag, som allerede i dag er udviklet og anvendes af sociale myndigheder, skoler og organisationer.



I forhold til handlede kvinder og børn til prostitution er krænkelsernes grovhed uomtvistelig. De lever som sexslaver og er underkastet daglig magtudøvelse, vold og tvang.



En fjernelse af efterspørgslen efter sexydelser fra disse kvinder og børn er derfor helt nødvendig. Her vil et forbud mod sexkunder være påkrævet og sende et vigtigt signal om, at sexslaveri ikke kan accepteres i et oplyst samfund, der bygger på frihed og fælles ansvar.



Men det skal suppleres af tiltag, der sigter direkte mod at beskytte kvinderne mod de alvorlige krænkelser, som de dagligt lever med. En af de store mangler ved beskyttelsen af handlede mennesker i Danmark i dag er, at de ikke betragtes som ofre for grove menneskerettighedskrænkelser med alt, hvad den status bærer med sig af rettigheder, men at de opfattes som illegale migranter.



De går typisk fra et liv i indespærring på en massageklinik til frihedsberøvelse i asylcentrene for til sidst at blive sendt tilbage til et land, hvor de med stor sandsynlighed modtages af deres bagmænd eller nye menneskehandlere.



Når den prostituerede kvinde og mands behov og interesser sættes i fokus, er det for mig temmelig indlysende, at det er nødvendigt med en flerstrenget strategi, der skaber egnede og holdbare løsninger for henholdsvis sexarbejdere, tvangsprostituerede og sexslaver.



En generel kriminalisering af prostitutionskunder imødekommer ikke dette krav og kan derfor ikke ses som et egnet redskab til at håndtere den kompleksitet, der er forbundet med prostitution.



Vi skaber de bedste vilkår for de prostituerede kvinder og mænd ved at forstå præmisserne for deres arbejde og ved at respektere dem som mennesker med rettigheder. At respekten for deres frihed og selvbestemmelsesret på den ene side fordrer accept af fri udøvelse af prostitutionserhvervet og på den anden side kræver effektiv bekæmpelse af tvunget salg af sexydelser og sexslaveri, er en kompleks opgave for samfundet, der kan være svær at løfte.



Helt afgørende er det imidlertid, at de valgte løsninger ikke krænker de involveredes rettigheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen