Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vær velkommen til nogle af jer

Sæt nogle klare kriterier for indvandring op i stedet for en stopprøve, vi ikke kan være bekendt.

JYLLANDS-POSTENS artikel ”Kan du blive dansker?” ved Orla Borg 23/12 2007 udløste en række sindsstemninger hos mig, som fik rig mulighed for at bundfælde sig i julens arbejdsfri dage med tid til eftertanke.

Følelserne har changeret fra forbavselse over irritation og forargelse til skam. Og skammen til sidst er velsagtens et tegn på, at integrationen for min del er så vellykket, at jeg som regel betragter mig selv og opfører mig i den grad som enhver anden dansker, således at også jeg kommer til at smage den skam, som jeg håber, at enhver ”anden dansker” føler ved læsning af artiklen, eller når man fordyber sig i emnet.

Forbavset blev jeg, fordi danske politikere åbenbart er havnet der, hvor egnethed til at være en del af det danske samfund udelukkende måles i boglige færdigheder - vel at mærke af den snævre danske slags. Det uafladelige pres fra Dansk Folkepartis side, til dels personificeret ved præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, til at lukke for indvandrerstrømmen har resulteret i noget så tilsyneladende uskyldigt og skolemesteragtigt som Prøve i Dansk 3.

Gid danskerne var ærlige


Gid danskerne var ærlige og rent ud sagde: »Vi har kun plads til så og så mange indvandrere eller flygtninge, og hvad det ellers må hedde, når vuggen ikke har stået nord for Ejderen,« i stedet for at opfinde en test, der foragter al menneskelig kompetence ud over boglighed. Jeg må græde indvendigt, når det tyrkiske ægtepar Turabe og Perzad Dursun ikke har mulighed for at blive danske statsborgere, selv om de har boet og arbejdet i Danmark siden henholdsvis 1970 og 1975, og på trods af, at de har hjulpet fire velfungerende børn på vej, som også nu yder deres bidrag i det danske samfund. Grunden til, at disse velintegrerede mennesker, som kalder Århus for ”vores by”, ikke kan blive danskere, er, at de aldrig vil kunne bestå Prøve i Dansk 3.

Måske kan man anbefale præsterne Krarup og Langballe at vælge salmen ”Himlens sol og stjerneskarer” en af de nærmeste dage. Salmen egner sig til årstiden, da den også nævner »sneen, som i luften farer.« Der findes vel næppe en anden salme i den danske salmeskat, der på en bedre måde beskriver, at fædrelandet har brug for enhver, som yder sit bedste, og at den enkelte bidrager, som den enkelte nu bedst kan. Det er uhyggeligt, at boglighed - og kun den - skal være adgangstegnet til det danske samfund.

Mangelfuld prøve


Irriteret blev jeg også, da jeg opdagede, at delprøve 2B, som handler om at fylde nogle ord ind i nogle huller i en tekst om familie Pettersens digitale familieliv, var særdeles mangelfuld. I stedet for, at man udelukkende kunne anvende et ud af fire ord i hvert hul, var der op til flere gange flere ord, der kunne bruges, uden at det fremgik af opgavens instruktion, at der eventuelt var flere svarmuligheder ved nogle af spørgsmålene. I heldigste fald er prøve 2B præget af dårlig pædagogik. I værste fald er der tale om en rigtigt ringe prøve. Under ingen omstændigheder er det en prøve, man kan være bekendt.

Forarget er også et godt ord til at beskrive den sindsstemning, jeg har om indvandrerspørgsmål. Jeg skal sent glemme den afghanske far, der stod på min klinik, fordi han ledsagede sit barn til tandlæge. Det bemærkelsesværdige ved manden var, at han med både stolthed og gråd i stemmen fortalte, hvordan han havde landet store jumbojets i Københavns Lufthavn sikkert og godt. Han havde haft mange passagerer fra mange europæiske lande og fløjet til et hav af destinationer.

Men så snart han var indvandret i Danmark, kunne han være så god at sætte sig på bageste række i sprogskolen og avancere op derfra. Jeg har set ham siden. Men aldrig i en flyveruniform.

Kære Danmark. Er det rigtigt, hvad en amerikaner engang har sagt om vort land: »Danmark er en sandkasse for voksne«? Sandkassen er måske et godt billede på et land, hvor kun lige børn leger bedst, og hvor man åbenbart kun må lege med på lige fod, hvis man sætter kryds det rigtige sted i en mystisk dansk prøve.

Ikke for sjov


Selv har jeg nok altid troet, at jeg en dag ville søge om dansk statsborgerskab. Det er ikke sket endnu. Og bevares. Statsborgerskab er jo ikke just noget, som man bare skifter for sjov.

Der er ikke bare praktiske forhold, men også følelser involveret i en beslutning om statsborgerskab. De fleste af os har noget i vort livs bagage, som knytter os til vort fædreland. Selv har jeg af og til - noget sentimentalt - hævdet, at det ville være på tide at blive dansker, hvis jeg ikke mere ensidigt holdt med Holland i en fodboldlandskamp mod Danmark. Og sidst, da FCK mødte Ajax, holdt jeg ikke så meget med Ajax mere, som jeg plejer.

Så tiden kunne være inde, hvis jeg ellers turde tage prøven.

Det er uhyggeligt, at boglighed - og kun den - skal være adgangstegnet til det danske samfund.

I heldigste fald er prøve 2B præget af dårlig pædagogik. I værste fald er der tale om en rigtigt ringe prøve. Under ingen omstændigheder er det en prøve, man kan være bekendt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.