Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Juleafslutning

I TIDEN FØR jul er der en renden til juleafslutninger alle mulige steder, oven i købet før julen overhovedet er begyndt. Skolernes årlige tur i kirken burde ret beset hedde jule-indledning. For julen begynder 24. december og varer ifølge den gamle folkesang lige til påske, selv om det i en senere form er modificeret, fordi fasten kommer indimellem.


Men skulle vi så ikke mødes på halvvejen og sige, at julen slutter med helligtrekonger?

Det gør den i hvert fald kirkeligt set. I år falder søndag og helligtrekongersdag sammen. Men også de år, hvor det ikke er tilfældet, har vi de sidste 15 år haft en fast juleafslutning i kirken, en helligtrekongers søndag, hvis der forekommer en søndag i perioden 2.-6. januar og således kun bortfalder, når nytåret rammer en søndag.

Siden kong Christian VII's håndgangne mand, tyskeren J.F. Struensee, i 1770 førte et felttog mod den danske helligdagskalender, har vi savnet denne officielle juleafslutning. Men nu har vi altså genfundet julens afslutning og har fået genindført Matthæus-evangeliets mageløse fortælling om de vise mænd fra Østerland.


Vi kender allerbedst beretningen gennem Grundtvigs fabulerende gendigtning i ”Dejlig er den himmel blå”. Mange fantasifulde træk er i tidens løb føjet til historien. Den folkelige genfortælling har for længst fastslået vismændenes antal til tre, der er sat navn og alder og sågar hudfarve på vismændene, ja, en sandsynligvis temmelig upålidelig kilde vil vide, at de skulle ligge begravet i Köln.

Men ser man bort fra senere tildigtninger, ligger der en perle blandt evangeliernes beretninger tilbage. Ved Kristi fødsel møder repræsentanter for Østens magi og astrologi op side om side med de Israels hyrder. Kort sagt: Her strømmer hele verden til. Som der stod på en reklame i New Yorks undergrundsbane for nogle får år siden: »The Only Hope for Peace Was Born in the Middle East.« Det eneste håb om fred blev født i Mellemøsten, og det jo med tanke på den aktuelle situation i det hjørne af verden sagt bevidst udfordrende.

I Jesus får vi sat ansigt på Gud. Gud har et menneskeligt ansigt. Ikke et uberegneligt eller hensynsløst, men det ædleste, kærligste, viseste - og samtidig et lidende og opofrende ansigt. Vi skal ikke længere spejde efter profetiens opfyldelse, men glæde os over, at den har fundet sted. Vi skal ikke hverken som de gamle astrologer (vismændene) eller de moderne aflæse vores skæbne i stjernerne, men se Guds milde ansigt i Jesus Kristus.


En dag stod den voksne Jesus frem og udtrykte sig lige så udfordrende - og måske vælges i nogle kirker alternativt og med fuld ret det afsnit fra Johannes-evangeliet i dag: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Det eneste håb om fred, det store lyspunkt og tidens vendepunkt blev født i Mellemøsten.

Stjernen over Betlehem er slukket, men vi har alligevel mere at se på, end vismændene fik at se. Jesus - verdens lys - har fortsat for mange en uimodståelig udstråling, der skinner gennem de ting, han efterlod os: evangeliet, dåben, troen, nadveren, kirken.

Glædelig juleafslutning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.