VU: Dybdegående revision af kontrollen af dyrevelfærd er nødvendig, ingen har brug for en lappeløsning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis jeg går ind i et køkken med et blus skruet helt op under en gryde med vand, bør jeg være overrasket, når vandet begynder at koge over?

Året før Jacob Jensen tiltrådte som fødevareminister, redegjorde Rigsrevisionen for, at landbrugsbedrifter kunne undgå sanktioner ved at separere deres bedrifter i forskellige cvr-numre. I 2022 viser en stikprøve fra fødevarestyrelsen, at over hver fjerde svinebedrift bryder dyrevelfærdsregler.

I februar 2023 påbegynder Jacob Jensen arbejde på et dyrevelfærdsudspil, en proces, som man må formode har givet anledning til at bruge Fødevarestyrelsens enormt relevante kontroldata. I februar 2025 igangsætter Rigsrevisionen så en undersøgelse, som skal kortlægge, om Fødevarestyrelsens kontrol af svineproduktionen er tilstrækkelig. Så lad os spørge igen:

Hvis Jacob Jensen går ind i et køkken med et blus skruet helt op under en gryde med vand, bør Jacob være overrasket, når vandet begynder at koge over?

Der har været mange anledninger, som har peget i retning af, at noget var galt, og over en lang periode med ministeransvar er det også anledninger, der bør have motiveret til at undersøge, om rammerne for dyrevelfærdskontrol fungerer. Alligevel er det først nu, at en mangeårig strukturelt fejlslået kontrol af svineproduktionen graves fuldt frem.

Flere regler kontrolleres slet ikke: Heriblandt kontrol af avlsmetoder og overbrusningsanlæg, der i 27 år aldrig er kontrolleret for, om de rent faktisk virker. For ikke at nævne, at kontrolfrekvensen på tre år i praksis garanterer, at gentagne overtrædelser aldrig udløser skærpede sanktioner, fordi grænsen ligger på to år.

Det er et problem for retstilstanden i et land, hvor en forbruger som minimum skal forvente, at det svinekød, de køber, møder den lovpligtige dyrevelfærdsstandard. Dernæst er det et problem, fordi vi helt basalt svigter levende og følende væsener. Til sidst bidrager det til endnu mere usikkerhed i et erhverv, som vi i forvejen er ved at omlægge strukturelt for at blive mere klima- og miljøvenligt.

Landbruget opererer på langsigtede investeringer og sikkerhed, og når vi i forvejen er i en tid, hvor der skal træffes store og tunge beslutninger, er det uhensigtsmæssigt, at disse problemer skal adresseres for enden af en regeringsperiode, hvor man har haft rig mulighed for at håndtere problemet med et flertal bag sig.

Vandet er for længst kogt over, og selvom det er i dårlig tid, er der brug for en omlægning af kontrollen af velfærd i svineproduktionen, der tager fat ved roden af problemet.

Rigsrevisionen har dokumenteret et kontrolsystem med huller så grundlæggende, at det ikke kan repareres med små justeringer, men med en dybdegående revidering: cvr-omgåelsen, der lader de største producenter undgå sanktioner, den lovpligtige kontrol med avlsmetoder, der aldrig føres, og en kontrolfrekvens, der i praksis garanterer, at gentagne overtrædelser aldrig straffes hårdere. Ellers svigter vi forbrugeren, dyrene og i sidste ende også erhvervet.