Vi risikerer at bruge milliarder på den forkerte grønne omstilling
Forældede energimærker og teoretiske skrivebordsøvelser risikerer at koste danske skatteborgere milliarder, mens klimaeffekten er til at overse. Det er en kerneopgave for en ny regering at få styr på.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
EU’s bygningsdirektiv tilsiger, at de 16 pct. mest energisultne og klimabelastende erhvervsbygninger i hvert medlemsland skal energirenoveres inden 2030. Særligt i en situation, hvor energipriserne skyder i vejret, er det meget fornuftigt at få taget hånd om.
En ny kortlægning foretaget af virksomheden Legacy for Finans viser dog, at tusindvis af erhvervsbygninger kan blive tvunget til at gennemføre dyre renoveringer, fordi de i ministeriernes regneark har et højt energiforbrug baseret på bygningens teoretiske energimærke. Faktisk peger data på, at over 7.500 bygninger rammes forkert, hvilket kan betyde, at vi i Danmark kommer til at bruge 11-13 mia. kr. på at energirenovere bygninger, hvor der reelt ikke er en stor energi- og klimaeffekt. Det er ikke bare en teknisk fejl. Det er dårlig klimapolitik.
For når vi investerer i den grønne omstilling, skal pengene bruges dér, hvor de gør størst forskel. Ellers risikerer vi både at spilde ressourcer og miste opbakningen til den grønne dagsorden.
Ved hjælp af kunstig intelligens har vi i dag langt bedre data om bygningers reelle energiforbrug, og behøver derfor ikke forlade os på forældede teoretiske vurderinger og mærker. EU’s bygningsdirektiv giver netop mulighed for at bruge de bedste data og de metoder, som giver bedst mening i hvert medlemsland. Når det alligevel ender med en skæv model i Danmark, er det et godt eksempel på et velkendt problem: Det er ikke nødvendigvis EU-lovgivningen, der er problemet, men måden vi vælger at implementere den på.
Alt for ofte laver vi danske løsninger, der er mere rigide, mindre fleksible og mindre virkelighedsnære end nødvendigt. Det skal vi gøre op med. En ny regering bør derfor tage denne sag dybt alvorligt. For her har vi faktisk fået ny viden og nye værktøjer, som gør os i stand til at prioritere langt bedre. Vi kan i dag identificere de bygninger, hvor energirenoveringer giver mest effekt og dermed sikre, at både klima og økonomi går hånd i hånd.
Med andre ord har vi her fået muligheden for at gå fra teoretiske skrivebordsøvelser til faktisk virkelighed. Ellers risikerer vi at begå en klassisk fejl i klimapolitikken: At vi bruger mange penge uden at få den tilsvarende effekt. Det har hverken klimaet, virksomhederne eller skatteyderne råd til.