Hold fingrene fra 112. Alarmcentralerne fungerer godt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark er der tre 112-alarmcentraler. Én i København, der dækker Storkøbenhavn, én i Slagelse og én i Aarhus, der sammen dækker resten af landet.

Sker der en større hændelse i København, er der overløb til henholdsvis Slagelse og Aarhus, men forekommer den større hændelse et andet sted i Danmark, skal Slagelse og Aarhus håndtere den alene, idet Region Hovedstaden ikke kan assistere de to øvrige centraler.

Det er noget rod, og det skal der naturligvis styr på.

Alarmcentralerne er i dag velfungerende og besat med uddannet og kvalificeret personale, som døgnet rundt servicerer borgerne ud fra de lovgivningsmæssige rammer, der beskriver alarmcentralernes opgaver. I København varetages opgaven af Hovedstadens Beredskab, og i Slagelse og Aarhus varetages opgaven af politiet.

Men hvorfor skal 112-alarmcentralerne overhovedet flyttes fra Rigspolitiet til Beredskabsstyrelsen?

Vil borgerne blive bedre serviceret ved en omorganisering fra Rigspolitiet til Beredskabsstyrelsen, eller vil håndteringen blive mere effektiv ved en flytning?

Ingen tvivl om, at man angiveligt vil kunne effektivisere procedurer og arbejdsgange. Sådan er det i alle organisationer, og det kigger man også løbende på hos de danske alarmcentraler.

Hvis man ønsker at effektivisere, kan det politiske niveau starte med at stille sig selv et helt centralt spørgsmål:

Hvorfor har vi i flere byer tre alarm-/vagtcentraler inden for det samme geografiske dækningsområde? Hvorfor sidder de ikke sammen, så både ressourcer, tid og kompetencer anvendes bedst muligt?

I Aarhus findes en teknologisk og velfungerende 112-alarmcentral, som nævnt bemandet med politiansatte. Der er en tilsvarende sundhedsfaglig alarmcentral bemandet med sundhedsfagligt personale, og så er der en analog alarmcentral bemandet med personale fra redningsberedskabet.

Opkald indgår til 112, hvor de fordeles til enten politiet, sundhed eller brand, der kan agere sammen eller hver for sig, alt efter opgavens karakter, ligesom de kan trække på både kommunale, regionale eller statslige ressourcer og kompetencer.

Jeg havde håbet, at de tre ministres udmelding den 20. februar om et totalberedskab havde haft modet til at gøre op med den gamle struktur og i stedet samle tropperne.

Både samfundsøkonomisk, effektivitets- og responstidsmæssigt vil det være den eneste rigtige vej at gå, så de tre store sektoransvarlige som politi, sundhed og brand sætter sig sammen.

Det vil være en stor gevinst for både borgere i nød og den samlede opgavevaretagelse, når opgaverne løses i fællesskab.

Den nye struktur lægger i stedet op til, at der skal etableres nye 24/7-centre varetaget af Beredskabsstyrelsen. Ved den omorganisering vil Danmark miste kompetencer. Kompetencer, der har løst opgaverne med overvejende tilfredshed i rigtig mange år, og jeg kan være bekymret for, at beslutningen om flytning alene beror på få enkeltstående episoder forårsaget af menneskelige fejl.

De sektoransvarlige er vant til at arbejde tværfagligt på alle niveauer, lige fra det indgående opkald til afsendelse af relevante styrker til etablering af stabe.

Fremadrettet skal opgaven varetages af en styrelse, der i dag udgør et assistanceberedskab for de øvrige sektorer.

For borgernes skyld og i et samfundsmæssigt perspektiv, så fasthold bemandingen af 112-alarmcentralerne med politi, sundheds- og beredskabsfagligt personale til gavn for os alle.