Polen og Frankrig: Derfor er sikkerhedstraktat vigtig for Danmark
Et tættere samarbejde mellem Polen og Frankrig er ikke indadvendt. Det skal bidrage til et mere sikkert, modstandsdygtigt og forenet Europa – et Europa, hvor Danmark spiller en vigtig rolle.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sikkerhedssituationen i Europa er blevet markant mere kompleks i de senere år. Ruslands krig mod Ukraine, den voksende geopolitiske rivalisering samt nye teknologiske trusler og udfordringer har understreget behovet for et tættere samarbejde mellem partnere i Europa med fælles værdier og visioner.
Polen og Frankrig er er godt eksempel på sådan nogle partnere. Et øget samarbejde mellem os er ikke et mål i sig selv, men en del af en bredere indsats for at styrke den europæiske sikkerhed – inden for rammerne af EU og Nato og i tæt samarbejde med allierede og venner som Danmark.
Den 9. maj 2025 underskrev Polen og Frankrig en traktat om udvidet samarbejde og venskab, også kendt som Nancy-traktaten. Aftalen var frugten af mange måneders arbejde fra de to landes side, og den var også en reaktion på et hurtigt skiftende sikkerhedsmiljø.
Den afspejler en fælles holdning om, at Europa må påtage sig et større ansvar for sit eget forsvar, samtidig med at det bevarer sin faste forankring i den transatlantiske alliance.
Traktaten sætter samarbejdet i system på en række strategisk vigtige områder, herunder forsvar og sikkerhed, koordinering af udenrigspolitik, energi, økonomiske bånd, innovation og kultur.
Den skal skabe sammenhæng og forudsigelighed i det polsk-franske samarbejde og tilpasse de bilaterale relationer til den aktuelle europæiske virkelighed.
Selvom traktaten styrker båndet mellem Warszawa og Paris, rækker dens betydning ud over de bilaterale forbindelser. Den berører centrale spørgsmål om Europas sikkerhedsarkitektur, forholdet mellem Nato og EU samt de europæiske staters evne til at handle i fællesskab i krisetider.
Et vigtigt punkt i traktaten er, at begge parter forpligter sig til at påtage sig et større ansvar for Europas sikkerhed og til at styrke Natos europæiske søjle. Både Polen og Frankrig betragter EU’s østlige nabolande som strategisk vigtige – et synspunkt, der deles af Danmark, eftersom sikkerheden i Østersøområdet og ved Natos østflanke påvirker danske interesser meget direkte. Ruslands fortsatte krigsførelse mod Ukraine betyder, at troværdig afskrækkelse og effektivt forsvar ikke bare er abstrakte mål, men presserende nødvendigheder.
Den seneste tids drøftelser om strategisk afskrækkelse affødt af præsident Emmanuel Macrons invitation til dialog med udvalgte europæiske allierede, herunder Polen og Danmark, skal ses i denne sammenhæng. Disse drøftelser foregår i fuld overensstemmelse med Natos atompolitik og afspejler en bredere indsats for at styrke de allierede landes afskrækkelsesevne som reaktion på et forværret sikkerhedsmiljø.
For Danmark er det tættere polsk-franske samarbejde af stor praktisk betydning. Et stærkere og mere koordineret europæisk bidrag inden for Nato øger sikkerheden i Østersøområdet, styrker støtten til Ukraine og bidrager til stabiliteten i Nordeuropa. Danmarks aktive rolle inden for europæisk og transatlantisk sikkerhed gør landet til en vigtig partner i disse bestræbelser.
Samtidig med at premierminister Donald Tusk og præsident Emmanuel Macron underskrev traktaten, indstiftede de også en polsk-fransk venskabsdag der fejres hvert år den 20. april. Datoen markerer begravelsen af Maria Skłodowska-Curies og Pierre Curies aske i Panthéon i Paris. Dette polsk-franske ægtepar symboliserer fælles intellektuelle bedrifter og et varigt partnerskab, der førte dem til fremragende videnskabelige resultater – værdier, der endnu i dag inspirerer til et tæt samarbejde mellem vores nationer.