Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Lad store bededag hvile. Gør 5. juni til nationaldag

At spise varme hveder med familien er en hyggelig tradition, men vi er som nation bedre tjent med en nationaldag, der samler alle danskere til en fest for demokratiet og dansk kultur.

Anders Heintzelmann-TroelsenStrategisk projektleder, København N

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi har i Danmark mange ritualer, der tager udgangspunkt i familien, men få, der samler os som nation. Den opgave har vi i vid udstrækning overladt til sportens verden, som dog er afhængig af sportslige resultater og ofte mislykkes i inddragelsen af de uinteresserede.

Der er derfor en uudnyttet mulighed for at styrke vores nationale sammenhængskraft.

Det var med argumenter om national sikkerhed og hårdtarbejdende russere, at regeringen i 2024 afskaffede store bededag som helligdag. Sidenhen ville ingen af de afgående regeringspartier tage ejerskab for idéen.

Nu lader der imidlertid til at være politisk opbakning til at genindføre helligdagen. Men det er næppe tabet af den religiøse mærkedag, mange danskere begræder, men tabet af en fridag.

Så hvorfor ikke skabe en dag, der kan understøtte det nationale fællesskab i stedet? Den 5. juni kan blive sådan en dag, hvis det gøres til en stor, samlende folkefest.

Hvis grundlovsdag gøres til nationaldag, hvor alle danskere har fri, kan vi gøre nordmændene kunsten efter. Deres 17. maj er i høj grad en folkefest.

For at sætte skub i traditioner for nationaldagen kan borgmestre på tværs af landet invitere til grundlovsfest på den lokale rådhusplads. Det sikrer et forum for at fortsætte traditionen med taler til hyldest for demokratiet og være scene for lokale kunstneres fortolkninger af Højskolesangbogen.

Det handler ikke bare om at have en hyggelig dag, men om at understøtte en åndelig oprustning. Ved at styrke oplevelsen af at tilhøre det danske fællesskab, øge kendskabet til dansk kultur og eksplicit hylde vores demokrati opdyrker vi fædrelandskærligheden.

Det er påkrævet for at opnå den modstandskraft i samfundet, som skal beskytte Danmark i en ny verdensorden, hvor magt står over ret.

For når verden kaster nye kriser og konflikter af sig, skal Danmark være det faste holdepunkt, vi alle slår ring om. Det er man kun villig til, hvis man har et stærkt tilhørsforhold til det nationale fællesskab.

Det kræver mere end en nationaldag at skabe, men det er et konkret skridt mod den åndelige oprustning, som er så tvingende nødvendig.