Læs lige jobbeskrivelsen en gang til, Messerschmidt. Og grundigt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er alvorligt bange for, at der er noget, formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, fuldstændig har misforstået.

I et højstemt opslag på Facebook meddelte han i sidste uge glædestrålende, at han har »en stor nyhed«, som er, at han ville blive udnævnt som præsidiemedlem og næstformand for Folketinget.

Og tilføjede, at han i sin kommende funktion vil være »vagthunden, der bider Mette Frederiksen og Lars Løkke i haserne«, og at han vil »gøre en ære ud af, at Folketinget skal føre kontrol med regeringen«, ligesom han vil arbejde »benhårdt for, at den magtfuldkommenhed, som har kendetegnet både Lars Løkke og Mette Frederiksen, får fuld modstand«.

I sin eufori fulgte formanden op med en kronik i JP 14/4, hvor budskabet er det samme, men med lidt flere ord.

I perioden mellem opslaget på Facebook og kronikken er han øjensynligt blevet lidt klogere på de gældende regler for Folketingets forretningsorden, idet han i kronikken – i modsætning til opslaget på Facebook – klogeligt undlader at betegne det, der direkte fremgår af forretningsordenens §3, som en nyhed og at betegne sin plads som 3. næstformand som en udnævnelse (som havde han fået en fornem orden), da jobbet er en direkte følge af samme bestemmelse.

Tilbage – og væsentligst – er, at Messerschmidt ikke synes at have forstået sin rolle som præsidiemedlem. Således er det på ingen måde præsidiets og formandskabets opgave at være »vagthund«, der skal føre »kontrol med regeringen« og yde modstand mod politiske modstanderes påståede magtfuldkommenhed.

Det er vigtige opgaver, som det påhviler Folketinget som sådan, men ingenlunde præsidiet. Af forretningsordenens §4 fremgår, at formandskabets (primært formanden og i tilfælde af hans/hendes forfald en af næstformændene) opgave er, at »Folketingets arbejde tilrettelægges og afvikles på forsvarlig måde«, at »formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform«.

Det og intet andet (udover det ceremonielle ved at stå på trappen og give hånd til kongen, Trump og andre, der måtte kaste glans over kongeriget med deres besøg i Folketinget) er i henhold til Folketingets forretningsorden præsidiets, formandens og næstformændenes opgave.

Det er ironisk – og selvmodsigende – at Morten Messerschmidt på den ene side vil bruge sit nye embede til at udøve magt i forhold til politiske modstandere og dermed til usaglige formål, der absolut intet har med jobbeskrivelsen i forretningsorden at gøre, og på den anden anfører, at han qua denne funktion vil gøre op med påstået magtfuldkommenhed hos politiske modstandere.