Orbán bekymrede sig kun om Ungarn – og det provokerede de venstreorienterede
Orbán var hadeobjekt for europæerne og for de venstreorienterede. De kunne ikke døje, at han kun gjorde det, der var godt for hans land.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En af de ting, man kan observere, siden Viktor Orbán indrømmede sit nederlag, er, at de, der er henrykte over resultatet, ser det som en triumf for progressivister verden over.
De har derimod ikke meget at sige om Péter Magyar, manden der besejrede Orbán. De aner åbenlyst ikke, hvad han står for. Alt, hvad de ved, og alt, de behøver at vide, er, at han har givet Orbán et blåt øje. Med andre ord er deres triumffølelse ikke en positiv følelse af at se en ny leder dukke op, hvis politik de føler sig i stand til at stille sig bag, men snarere skadefryd.
Det skyldes, at det valgflæsk, Magyar serverede som hovedret, var, at han ville sætte en stopper for Orbán.
Hvorfor har venstreorienterede det sådan? Hvad er det ved Orbán, de hader så meget? Viktor Orbán er en patriot, en nationalist, der sætter Ungarn først, i modsætning til de fleste andre europæiske lande. Han er ikke globalist, og det alene er nok til at gøre ham mistænkelig i mange progressivisters øjne. Han står for Ungarn og kun Ungarn.
Hvis der er krig mellem Rusland og Ukraine, så han ikke noget behov for, at hans egen nation skulle blive involveret – i skarp kontrast til de fleste europæiske lande, som Danmark, dets statsminister og en større del af befolkningen, der faldt i svime i deres entusiasme over at hejse ukrainske flag og råbe »Slava Ukraine« af deres lungers fulde kraft. For Viktor Orbán drejede det sig kun om, hvorvidt det er noget, Ungarn er påvirket af.
Han har også nådesløst forhindret en masse skurkagtige lazaroner fra Afrika og Mellemøsten i at oversvømme hans land. Han har rejst pigtrådshegn på den ungarske grænse og nægtet at deltage i europæiske planer om at importere såkaldte asylsøgere til sit land.
At Orbán har udtrykt sin tvivl om indvandring og reelt fravalgt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og er tvivlende over for EU, hvis herskende klasse og bureaukrater han kalder »The Brusselians«, er nok til at stemple ham som fascist i de Politiken-læsende klassers øjne.
Endnu mere fordømmende er det faktum, at præsident Trump taler positivt om ham. Alene det stempler ham som persona non grata.
Langt de fleste af dem, der kritiserer Orbán og fejrer hans fald, har ikke den fjerneste idé om, hvad Péter Magyar står for, eller hvad han vil gøre. Heller ikke mediernes skribenter. Men det betyder ikke noget for dem. Det vigtige punkt er, at Péter Magyar ikke er Viktor Orbán, og at han har formået at vælte Orbán.
I det moderne Europa har venstreorienteret ideologi i bund og grund udviklet sig til en destruktiv kraft, der jubler over nederlaget for det ene eller det andet hadeobjekt, men uden nogen idé om, hvem de tror, det er, de støtter. Eller for den sags skyld, hvilken skæbne deres samfund ser ind i som resultat af deres ageren.